IAM medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til forebyggelse af intern svindel og være med til løsningen af it adgangs-, brugerstyrings- og sikkerhedsopgaver og projekter med høj samfundsrelevans? Vil du arbejde med adgangsstyring og sikkerhed i en kompleks organisation med stor variation i opgaverne? Så har vi et spændende job til dig!

Kontoret Adgangsstyring har ansvaret for adgangsstyring og forebyggelse af besvigelse. Du skal sammen med de nuværende 18 medarbejdere og kontorchefen være med til at udvikle og modne adgangsstyringsområdet.

Vi er i gang med flere tekniske projekter inden for brugerstyring og sikkerhedsområdet og har brug for en medarbejder, der kan bidrage til området for styring af privilegerede adgange.

I stillingen vil du indgå i et team, der er ansvarlige for vores implementering af et PAM værktøj samt processerne herfor. Du vil blive medansvarlig for en række brugerstyrings-, autorisations- og sikkerhedsopgaver af både operationel og taktisk karakter. Du vil være med til at sikre fremdrift på projektet og at sikkerhedsrisici imødegås. I den forbindelse skal du rådgive og samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere, herunder indgå i revisioner som gennemføres af Rigsrevisionen.

Du vil have et tæt samspil med afdelingerne, som har ansvaret for operationel it-sikkerhed, infrastruktur drift, udvikling og brugeradministration.

Sikkerhed
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, og du vil blandt andet skulle:

  • Opbygge et dybt kendskab til vores PAM løsning
  • Projektdeltager i implementering af PAM løsningen samt processer hertil
  • Sikre videreudvikling på området for privilegerede rettigheder og sikre sammenhæng til øvrige adgangsstyringsprocesser og systemer
  • Rådgive og medvirke til implementering af effektiv adgangsstyring
  • Skabe overblik over brugeradgange og rettigheder på tværs af flere systemkomplekser
  • Medvirke på andre projekter inden for brugerstyring der kan modne adgangsstyringen
  • Sikre overholdelse af interne og eksterne krav og regler ift. sikkerhed og compliance samt best practice for PAM og IAM.
IAM medarbejder med styr på privilegerede rettigheder
Vi ser gerne, at du har en længerevarende uddannelse. Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring fra arbejdet med en IAM løsning / brugerstyringsområdet, f.eks. Credential and Identity Management (CIM), Privileged Access Management (PAM), Identity Rights Management (IRM), Access Control (AC) og Identity and Access Management (IAM/IdAM). Du har gerne erfaring med et PAM værktøj eks. Cyberark, samt Omada Identity, AD og Azure.

Du formår at sætte dig ind i teknisk komplekse områder, og har gerne erfaring fra både Windows-systemer, SAP og/eller mainframe. Du har muligvis tidligere arbejdet med operationel it-sikkerhed, eller du kommer med en baggrund som it-arkitekt eller lignende.

Det er en fordel, hvis du:

  • har blik for både det tekniske og forretningsmæssige perspektiv samt har forståelse for den strategiske kontekst
  • har en naturlig autoritet og evner at fungere som rådgiver overfor andre teams, kontorer og styrelser i Skatteforvaltningen, samt leverandører
  • trives med at samarbejde med kolleger med mange forskellige fagkompetencer
  • tager individuelt ejerskab af opgaver, du tager ansvar og du får afsluttet dine opgaver.
Derudover er du er god til at håndtere mange komplekse opgaver samtidigt, og har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.

Din nye arbejdsplads
Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante opgaver, der løfter vigtige samfundsmæssige kritiske opgaver.

”Min vision er, at det skal være let at gøre det rigtige,” siger kontorchef Suzette Wagner og fortsætter, ”det komplekse arbejde vi har med at gøre, gør at vi bruger tid på at indarbejde vores læring og forbedre vores daglige arbejde og hele tiden blive dygtigere, både hver især, men i den grad også som team.”

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 9. maj 2024. Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Suzette Wagner på telefonnummer +45 72 37 31 90.

I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet