HR søger jurist med erfaring med personalejura

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at rådgive ledere i personalejuridiske spørgsmål? Synes du det er spændende hvordan vi bedst arbejder i samarbejdsudvalget til gavn for medarbejdere? Og trives du med en omskiftelig hverdag og stor selvstændighed i opgaver? Så er du måske vores nye personalejurist.

Du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for HR og personalejura i en nyoprettet stilling.

I HR er vi en mindre afdeling, hvor vi hjælper hinanden. Så du skal synes det er sjovt med en varieret arbejdsdag. I HR arbejder vi bredt med administrative og juridiske opgaver fra ansættelse til fratrædelse, personalepolitikker, rekruttering og HR-udviklingsopgaver.

Hvad skal du arbejde med

Med en nyoprettet stilling i HR ønsker vi særligt at arbejde mere fokuseret med personalejuridisk rådgivning og vejledning til ledere om sygefravær. Og øge fokus på juridisk kvalificering af arbejdet omkring samarbejdsudvalg.

Men du vil også få mulighed for at bidrage bredt på andre personalejuridiske opgaver, sammen med en personalejuridisk kollega og øvrige kolleger i HR.

Du skal arbejde med

  • Juridisk vurdering, rådgivning og vejledning til ledere om sygefraværssager
  • Selvstændigt ansvar for rådgivning og sparring til øverste ledelse om samarbejdsudvalg
  • Varetage sekretariatsfunktion og juridisk at kvalificere arbejdet omkring samarbejdsudvalget
  • Bidrage på arbejde med personalepolitikker ud fra en juridisk vinkel og i samarbejde med andre kolleger
  • Ad-hoc opgaver indenfor juridisk fortolkning med fokus på, hvordan vi sørger for at oversætte nye regler til medarbejdere og ledere
  • Bidrage på de samlede opgaver indenfor HR og med sparring med kolleger i HR
Du må gerne synes det er sjovt med en varieret hverdag, hvor juridisk fortolkning er tæt koblet til praktisk anvendelse.

Vores forventninger

Vi forventer, at du har 2-3 års erfaring med personalejura og gerne fra en HR-afdeling. Og du har en uddannelse som Cand.Jur., Cand.Merc.Jur. eller tilsvarende.

Vi forventer, at du herudover:

  • Har erfaring og i hvert fald lyst til at rådgive ledere
  • Synes det er spændende at bidrage til en velfungerende samarbejdsorganisation
  • Er struktureret, kan skabe overblik og tænke i løsninger
  • Er stærk i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation
  • Har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for sammenhænge og helheder
  • Har lyst til at arbejde i en mindre HR-afdeling, hvor du får mulighed for at bidrage på en bred pallette af opgaver indenfor HR
Hvad tilbyder vi

En hverdag i en spændende organisation og en ambitiøs erhvervsskole med 5 adresser i Storkøbenhavn. Og mulighed for at bidrage på en bred pallette af opgaver med din personalejuridiske faglighed.

Du bliver en del af HR, hvor vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og respekt for hinanden.

Og du skal forvente, at du kommer til at samarbejde på alle ledelsesniveauer.

Vi sørger for at du bliver klædt på til jobbet gennem et introduktionsprogram.

Citat fra din kommende leder;

”Som din leder lægger jeg vægt på at vi har en arbejdskultur med tillid og åbenhed og du får den konstruktive feedback, som du har behov for”. - Tina Schultz

Løn og vilkår

Stillingen er på fuldtid. Du vil primært have arbejdssted på skolen på Frederiksberg. Men du skal forvente også at udføre arbejde på vores andre adresser.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten med mulighed for løntillæg i henhold til TECs lønpolitik.

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team. Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevant eksamensbevis senest den 5. marts 2024.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. maj 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-Chef Tina Schultz på telefon 2545 3165.

Vi forventer at holde samtaler den 7. og 8. marts 2024.

Hvis du vil vide mere om TEC

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. Du kan læse mere om TEC på Job på TEC.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej , 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998507

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet