HR-administrator med fokus på rekruttering og employer branding hos TEC

dato

Brænder du for rekruttering, og kan du lide at have fokus på god service og effektive processer, der virker? Har du lyst til at bidrage til at forbedre arbejdet med rekruttering og Employer Branding? Har du samtidig en stærk administrativ profil, og kunne du tænke dig at blive en del af et team, der er præget af godt humør og en uformel omgangstone? Så glæder vi os til at møde dig!

Din hverdag vil bestå af en bred vifte af opgaver inden for HR, hvor en af dine vigtigste opgaver bliver at sikre en effektiv og tidssvarende rekrutteringsproces.

I HR arbejder vi tæt sammen om opgaverne. Samlet set dækker vi bredt inden for rekruttering, HR-udviklingsopgaver, administrative opgaver fra ansættelse til fratrædelse, personalepolitikker, juridisk rådgivning og meget mere.

Hvad får du mulighed for at arbejde med?
Du får mulighed for at bidrage med dine idéer til, hvordan vi kan optimere processerne for rekruttering. Du vil have bred kontakt til lederne i vores organisation og få ansvaret for den samlede administrative rekrutteringsproces.

Derudover får du indblik i og mulighed for at bidrage til andre HR-opgaver, som fx udarbejdelse af ansættelsesbreve. Disse opgaver løser du i tæt samarbejde og med sparring fra dine kolleger i HR.

Mere om arbejdsopgaverne

  • Selvstændigt varetage de administrative opgaver ved rekruttering og bidrage med viden til at skabe effektive og tidssvarende rekrutteringsprocesser.
  • Bidrage med idéer og indsigt til strategiske initiativer inden for rekruttering og Employer Branding, med fokus på at løse både nuværende og fremtidige udfordringer i forhold til at tiltrække nye medarbejdere.
  • Selvstændigt håndtere andre administrative opgaver i HR.
  • I samarbejde med dine kolleger i HR løbende bidrage til forbedring af vores administrative processer.
Vi lægger vægt på
Vi søger en profil med nogle års erfaring inden for HR, herunder erfaring med rekruttering og administrative processer. Din baggrund er sandsynligvis en administrativ uddannelse, som giver dig et solidt fundament for at arbejde struktureret og effektivt.

Vi lægger vægt på, at du herudover:

  • Har erfaring med HR-systemer, f.eks. Statens Rekrutteringssystem.
  • Har en stærk administrativ profil, er struktureret, og kan skabe overblik samt tænke i løsninger.
  • Besidder viden og idéer til, hvordan vi kan forbedre vores rekrutteringsindsatser og arbejde med Employer Branding.
  • Har lyst til at have en bred kontaktflade og til at rådgive ledere.
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for sammenhænge og helheder.
  • Har lyst til at bidrage bredt til opgaver inden for HR.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en spændende hverdag i en ambitiøs erhvervsskole med fem adresser i Storkøbenhavn.

Du kan se frem til en varieret arbejdsdag med mulighed for en bred kontaktflade. Du bliver en del af et engageret HR-team, hvor vi arbejder tæt sammen og værdsætter en uformel omgangstone. Samarbejde, trivsel og gensidig respekt er nøgleord for os, og vi prioriterer et stærkt socialt fællesskab samt en god balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Som din leder lægger jeg vægt på at skabe en arbejdskultur, der bygger på tillid og åbenhed. Jeg sørger for, at du får den konstruktive feedback og sparring, du har brug for, så du kan udvikle dig i rollen.

Vi sikrer desuden, at du bliver godt klædt på til jobbet gennem et introduktionsprogram.

Løn-og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med mulighed for løntillæg i henhold til TEC's lønpolitik.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen.

Dit primære arbejdssted vil være på TEC, Campus Frederiksberg, som ligger tæt på offentlig transport og har gode parkeringsmuligheder.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, er vi meget nysgerrige på at høre om din motivation for at blive en del af vores team. Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV og relevante eksamensbeviser senest den 27. januar 2025 kl. 12.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. marts 2025.

Ønsker du at vide mere om stillingen, hvordan det er at arbejde i vores team, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Tina Schultz på telefon 2545 3165.

Hvis du vil vide mere om TEC
Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej , 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0c085a09-13ae-40fc-bcde-80b362415f83

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet