BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde med børn og vil du hjælpe en 6-årig dreng med at få en hyggelig eftermiddag med brætspil. leg, og sjove aktiviteter? Så er du måske den, vi søger.
Om opgaven
Stillingen er hos en sød og social dreng på 6 år, der bor med sin familie på Frederiksberg. Drengen har leukæmi, som han er i behandling for, og han er derfor let modtagelig for smitte udefra. Drengen har svært ved at mærke fx bivirkninger og smerter, og det er derfor vigtigt, at man hjælper ham med at mærke efter og læse, hvornår han har det skidt.
Drengen er glad for at være aktiv og elsker at tage på tur til legepladser. Han er også glad for at spille brætspil, spille IPad, og han kan godt lide ballet.
Opgaven er at være sammen med drengen en eftermiddag/start aften hver anden uge. Her laver man aktiviteter sammen med drengen, hygger og spiller spil. Han kan have svært ved at blive i en aktivitet i længere tid ad gangen, og man skal hjælpe ham med at fastholde sin opmærksomhed i en aktivitet.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn, og du er god til at observere og aflæse en andens behov.
Som menneske er du tålmodig og rolig, og du må meget gerne være glad for at være aktiv og spille spil.
Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer om ugen. Arbejdstiden ler fordelt som følger:
Hver anden tirsdag kl.: 14.00 – 20.00 (man aftaler med familien om det er i lige eller ulige uger).
Opstart ligger efter efterårsferien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (0-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920626