Handicaphjælper søges til glad pige på Frederiksberg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at arbejde med børn? Er du omsorgsfuld, og vil du skabe en hyggelige eftermiddag for en 6-årig pige? Så er du måske den, vi søger!

Om opgaven

Stillingen er hos en sød pige på 6 år, der bor med sin familie på Frederiksberg. Pigen har en gensygdom og er ikke alderssvarende i sin kognitive og motoriske udvikling. Da hun har bløde muskler, kan hun ikke kravle og gå. Hun har ikke noget verbalt sprog, men kommunikerer med lyde og mimik, og når man har lært pigen at kende, er hun nem at aflæse. Pigen elsker at lege og gå ture.

Opgaven er at hente pigen i børnehave og sørge for at hun få en hyggelig eftermiddag. Hun skal have hjælp med mad og lidt lettere træning. Der er også masser af tid til leg, ture i det blå med pigen i klapvogn og hygge. 

Pigens familie består af to forældre og to ældre teenage-søskende og en hund, så man bliver en del af familiens hverdag. Man skal trives med at agere i en travl hverdag sammen med familien, hvor man skaber trygge og hyggelige rammer for pigen.

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med børn. Måske har du også erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Som menneske er du omsorgsfuld, og det er naturligt for dig, at tage ansvaret for den gode relation. 

I forbindelse med en ansættelse skal man gennemføre e-learning kursus i medicinhåndtering, hygiejne samt et kursus i førstehjælp. 

Arbejdstid

Stillingen er på 10 timer om ugen. Der er 1-2 hverdagsvagter om ugen og 1 weekend pr. måned. Arbejdstiderne ligger i følgende tidsrum:

Hverdage kl. 15.00 – 19.00

Weekender kl. 10.00 – 18.00

Du bliver en del af et hjælperteam og indgår i en fælles vagtplan der aftales en gang om måneden. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (4-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974596

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet