Handicaphjælper søges til at hjælpe pige med epilepsi på Frederiksberg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du hjælpe en pige på 13 år, der har epilepsi? Søger du lidt ekstra timer om ugen? Så læs med her. 

Om opgaven

Stillingen er hos en glad og smilende pige på 13 år, der har epilepsi. Hun går i skole, men udtrættes hurtigt og har derfor brug for at blive hentet tidligere fra skolen en dag om ugen.  

Opgaven er at hente pigen i skole, følge hende hjem og være sammen med hende i hjemmet til forældrene kommer hjem. Pigen skal hele tiden være under opsyn og hjælpes ved et epileptisk anfald.

Om dig

Du må gerne have erfaring med epilepsi fra andet arbejde, men har du ikke erfaringen, vil du blive oplært. I forbindelse med en ansættelse skal du nemlig gennemføre kurser i epilepsi, medicinhåndtering, hygiejne, ergonomi og førstehjælp. Flere af kurserne kan tages som e-learning. 

Som menneske er du positiv og omsorgsfuld, og du har lyst til at gøre en forskel for pigen og hendes familie. Du kan se dig selv i stillingen i længere tid, så pigen ikke oplever for mange skift i sin hverdag. 

Arbejdstid

Stillingen er på 4 timer om ugen fordelt på en vagt pr. uge.

Vagten vil enten ligge på en tirsdag, torsdag eller fredag og vagtens starttidspunkt ligger mellem kl. 11.15 og 14.00. Den konkrete dag og tidspunkt aftales med familien. 

Der vil være mulighed for oplæring til stillingen i februar, men den starter først helt op i midten af marts. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet