Handicaphjælper søges til 14-årig dreng på Frederiksberg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at arbejde med børn eller unge med særlige behov? Søger du et givende deltidsjob 5 timer om ugen hos en skøn teenagedreng, der er glad for dyr og natur? Så læs med her

Om opgaven 

På Frederiksberg bor en dreng, der har brug for din hjælp til at blive hentet fra skole to gange om ugen. Drengen er 14 år og har autisme. Han er sød, kærlig og social og elsker at lege sammen med andre børn. Dog kan han vise udadreagerende adfærd, fx ved at råbe, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet. 

Opgaven er at hente drengen fra skole 2 gange om ugen, og lave aktiviteter og hygge sammen med ham, så han får nogle gode eftermiddagstimer. Drengen har et svingende humør, så det er vigtigt, at du kan læse hans humør og hjælpe ham i situationer, hvor han bliver frustreret, fx ved at møde ham roligt og med forståelse for det, der er svært. 

Om dig 

Du har erfaring med at arbejde med børn eller unge, der har særlige behov, og du har kendskab til autisme og ADHD.

Som menneske er du tålmodig og rummelig, og du trives godt med at tage ansvaret for den gode relation.

Arbejdstider 

Stillingen er på 5 timer om ugen. Arbejdstiden ligger om eftermiddagen, hvor drengen skal hentes fra skole ved 14-15 tiden. 

De konkrete dage aftales med familien.

Der kan af og til forekomme arbejde en weekenddag efter behov.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (5-5 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Ellebjergvej, 2450 København SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929204

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet