BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Èn fast stilling 37 t/u og en projektstilling 37 t/u til udgangen af 2025. Begge stillinger er til ansættelse snarest.
Ved Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter (FKRC) er en fast stilling som rusmiddelbehandler ledig til besættelse 1.april eller snarest muligt Vi er fleksible mht. ugentligt timetal som kan være 30-37 timer/ugen.
Stillingen er placeret i teamet, der varetager behandling af borgere, som er i substitutionsbehandling.
Er du optaget af behandlingsarbejdet? Er du optaget af at støtte borgere, der har problemer med rusmidler, og som ønsker forandring? Er du optaget af at facilitere behandling, og syntes du, at udvikling af behandlingstilbud er fagligt interessant, så er du måske vores nye kollega.
Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter arbejder ud fra en systematisk tilgang, hvor borgernes eget ønske om forandring er udgangspunktet for behandlingen.
Du får hos os mulighed for:
- at udarbejde behandlingsplaner i samarbejde med borgerne
- at udvikle indsatsen overfor borgere i substitutionsbehandling med fokus på recovery og rehabilitering
- at afholde individuelle sundheds-og behandlingssamtaler
- at facilitere og være med til at opstarte gruppebehandling også med fokus på recovery og rehabilitering
- at være en del af et kompetent mindre team med vedvarende fokus på udvikling, både i forhold til behandlingsarbejdet og i snitfladerne til div. samarbejdspartnere
Vi forventer af dig:
- at du er uddannet inden for det sociale eller sundhedsfaglige område på bachelor niveau. Eksempelvis er du sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver og har erfaring med rusmiddelbehandling
- at du kan anvende forskellige forandringsmetoder – herunder Motivational Interviewing (MI), kognitive, systemiske metoder etc.
- at du er ambitiøs og bidrager til faglig udvikling
- at du er en tværfaglig teamplayer der bidrager med god energi og har gode samarbejdsevner
Vi søger også en projektmedarbejder til og med 2025
Stillingen er til besættelse 1.4.24 eller snarest derefter
Vi har fået midler til at udvikle vores indsats bl.a. ift. implementering af den traumebaserede tilgang. Derudover ønsker vi i højere grad at tilbyde udgående rusmiddelbehandling. Stillingen vil blive forankret på tværs af vores organisation, og projektmedarbejderen vil derfor både få berøring med substitutionsområdet, stof samt alkoholområdet.
Stillingen skal særligt ses som et bidrag til de udviklingsprocesser, der sættes i gang, og derfor kræver det en særlig fleksibilitet i forhold til opgaveløsningen alt efter, hvordan udviklingsopgaverne implementeres i forhold de sociale og sundhedsfaglige indsatser.
Du får hos os mulighed for:
- at afholde individuelle sundheds-og behandlingssamtaler
- at være med i projektudvikling på tværs af organisationen
Vi forventer af dig:
- At du er uddannet inden for det social/sundhedsfaglige område og gerne har erfaring med rusmiddelbehandling
- At du har et godt overblik, et smittende drive og en igangsættende tilgang til udviklingsopgaver
- At du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med høj etik
- Faglig sparring med kompetente kollegaer, ledelse og ekstern supervisior.
- Høj grad af medindflydelse både i forhold til det daglige behandlingsarbejde samt metode- og organisatorisk udvikling
- Stor fleksibilitet og frihedsgrad i tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor der er plads til godt humør
Lidt mere om os:
Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter, har 29 medarbejdere bestående af forskellige faggrupper. Rusmiddelcentret er fordelt i tre teams – et team der tilbyder substitutionsbehandling, et team der arbejder med kokain og hash misbrug, samt et team der tilbyder alkoholbehandling.
Der er et tæt samarbejde og kollegialt fællesskab mellem vore teams.
FKRC er en del af Frederiksbergs kommunes socialafdeling, der arbejder ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang. Vi samarbejder med borgerne ud fra deres perspektiv, ønsker og mål, og har et tæt tværgående samarbejde med vores øvrige kolleger i kommunen samt med pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at kontakte centerleder Trine Rudolf Krak på telefonnr. 2898 3901 eller afdelingsleder/souschef Ulla Andersen på telefonnr. 2898 3937
Ansættelse sker efter gældende overenskomst jf. principper i Ny løn. Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk senest onsdag d.20.marts 2024.
Angiv venligt i opslaget hvilken en stilling du søger.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om FKRC: www.frederiksberg.dk/fkrc
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Peter Bangs Vej 24-26, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009160