BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Souschef på Tre Falke Skolen – Frederiksberg Kommunes overbygningsskole
Souschef på Tre Falke Skolen – Frederiksberg Kommunes overbygningsskole
Frederiksberg Kommune søger en dygtig, engageret og visionær souschef/pædagogisk leder til Tre Falke Skolen.
Tre Falke Skolen er kommunens overbygningsskole med elever fra 7.-10. klasse. Skolen huser almenspor, idrætsprofilspor, specialspor og EUD 8./9.
Ledelsen på skolen består af skoleleder, souschef og en administrativ leder, som har ansvaret for 45 medarbejdere og ca. 350 elever. De fysiske rammer er fantastiske, 22 år gamle, og skolen er bygget til formålet.
Vi søger en souschef, som sammen med det øvrige ledelsesteam kan fortsætte skolens udvikling og sikre den fortsatte succeshistorie. I disse år har vi særlig fokus på gode overgange, høj trivsel, faglige fællesskaber, lærings- og feedback-processer. Herunder at sikre, at flest mulige af vores elever kommer i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse.
Din konkrete opgaveportefølje vil blive aftalt med det øvrige ledelsesteam, men du vil især få ansvaret for en række driftsopgaver såsom skemalægning, time-fag-fordeling, afvikling af afgangsprøver og personale-administrative opgaver. Derudover vil du også få ansvar for pædagogiske udviklingsopgaver, leder for vejlederteam, facilitering af fagteam og for sparring og refleksion med skolens pædagogiske personale.
Vores idéelle souschef:
- Er fagligt-pædagogisk velfunderet med relevant grund- og efteruddannelse
- Er udadvendt, kreativ og sprudlende – men har også lysten til og talentet for driftsopgaverne
- Har erfaring med ledelse, gerne skoleledelse
- Har stærke relationelle kompetencer i forhold til såvel medarbejdere som elever og forældre
- Har lysten til i samarbejde med ungdomsuddannelser og omverden at udvikle et mere praksisrettet tilbud for de ældste elever.
- Er levende optaget af skolens kerneopgave – den gode undervisning og det gode, sociale læringsmiljø – og kan og vil være med til at udvikle dette i dialog med medarbejderne.
- Vil prioritere at være tæt på elever, lærere og team som en aktiv pædagogisk sparringspartner
- Har humor, er glad for teenagere og kan lide at have mange bolde i luften samtidig
- Er en dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder en arbejdsplads fyldt med højt kvalificerede ildsjæle, som brænder for at gøre en forskel for eleverne. Vi er stærke på effektfuld undervisning, relationer, kreativitet, it, didaktik og udviklingsprojekter, og vi har høje ambitioner for elevernes og skolens udvikling.
Du kan læse mere om skolen på www.trefalkeskolen.dk. Skoleleder, Brian Jørgensen, kan kontaktes på tlf. 28980443, hvis du vil høre mere eller evt. besøge skolen.
Ansættelsesvilkår og proces
Ansøgningsfrist er torsdag d. 21. september
Begge samtalerunder afvikles i uge 39, 1. samtalerunde er mandag d. 25. september
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Sønderjyllands Alle 4, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=8d842187-9d78-4b25-8a23-8bf1794c5b57
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894989