BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at gøre en forskel for de mest udsatte ukrainske flygtninge? Trives du i et tværfagligt samarbejde hvor opgaven ikke er defineret på forhånd? Kan du se dig selv i en afvekslende hverdag hvor du både arbejder med myndighedsopgaver og giver praktisk hjælp og støtte?
Socialafdelingen i Frederiksberg Kommune søger en erfaren medarbejder med socialfaglig baggrund til en ny stilling for en periode på 2 år, hvor ukrainske flygtninge med sociale problemstillinger udover det at være flygtning får afdækket deres situation og handlemuligheder på et tidligt tidspunkt, så problemerne ikke forværres. Indsatsen forankres i Enheden for forebyggelse og afklaring under Socialafdelingen, som er vores modtageteam, men vil foregå i et tæt samarbejde med Center for Integration.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- Råd-og vejledningsforløb af voksne ukrainske borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og socialt udsatte
- At indgå i en fælles opgaveløsning med dine kollegaer i Enheden for forebyggelse og afklaring, herunder koordinering af borgers sag på tværs af kommunen
- Følgeskab og introduktion til aktivitets- og samværstilbud, frivillige tilbud og øvrige aktiviteter i civilsamfundet
- Etablering af gode samarbejdsrelationer med borgere og deres pårørende, psykiatrien og andre aktører
- Anvende handleplanen efter § 141 i Serviceloven som samarbejdsredskab med borgeren
- Udarbejde udredninger efter voksenudredningsmetoden og sikre at borgeren får den rette støtte
Vi lægger vægt på at du:
- er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse
- har erfaring inden for det specialiserede socialområde for voksne og er vant til at arbejde med mennesker i udsatte positioner og med svære problemstillinger som psykisk sygdom, stofmisbrug mm.
- Har kendskab til lovgivningen og kan omsætte den til praksis
- kan arbejde helhedsorienteret med afsæt i borgernes egne ønsker og mål
- kan arbejde selvstændigt, både ”her-og-nu”, når udfordringerne opstår og i det lange seje træk – men også kan bede om, og tilbyde, faglig sparring ved behov
- er serviceorienteret, har et godt humør og gode samarbejdsevner
- finder energi i, at du ikke har svar på alt og selv løbende må søge viden for at blive klogere og kunne hjælpe borgeren bedst muligt
- Har kendskab til arbejdet med tolk og meget gerne også kendskab til Ukraine
Om Socialafdelingen
I Socialafdelingen arbejder vi ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang. Det
betyder, at vi samarbejder med borgerne ud fra deres perspektiv, ønsker og mål og vi
anvender den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) i samarbejdet. Vi har et tæt og godt
tværgående samarbejde med kommunens aktivitets- og samværstilbud, frivillige tilbud,
pårørende og eksterne samarbejdspartnere på udsatte- og psykiatriområdet.
Vi er optagede af, om vores indsatser virker, og vi har fokus på borgerens progression i forhold til at opnå størst mulig selvstændighed i hverdagen. Ud fra et princip om at yde
den mindst indgribende indsats, har vi et særligt fokus på at understøtte og bevare
borgernes kontakt til uddannelse, arbejdsmarked og aktiviteter i civilsamfundet.
Derudover har vi fokus på, at borgerne kan bevare eller opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål, eller ønsker du at få yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiver Nicole Worsøe på telefon 2898 0009 eller gruppeleder Charlotte Preisler på telefon 2898 3161
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst med Socialrådgiverforeningen, Frederiksberg Kommunal Forening (FKF) eller anden forhandlingsberettiget organisation. Løn forhandles efter principperne om Ny løn.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
Ansættelsen er for en periode på 2 år.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag d. 8. oktober 2023 og vi holder ansættelsessamtaler i torsdag den 12. oktober 2023.
Send din ansøgning, kopi af eksamenspapirer, CV og relevante dokumenter elektronisk via vores rekrutteringssystem på hjemmesiden Frederiksberg Kommune. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du klikker på knappen ''Ansøg'' nederst på siden.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=5f7bac45-c30e-47d2-b0e0-39b372c34edf
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908083