Frederiksberg Kommune: Leder af Tværsektorielt samarbejde søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frederiksberg Kommune søger en Leder af Tværsektorielt samarbejde til Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Som leder i denne stilling er du med til at fastholde og udvikle det tværsektorielle samarbejde, ligesom du vil være den centrale person i forskellige tværsektorielle fora. Frederiksberg Kommune vægter det tværsektorielle samarbejde højt, og derfor er lederen en helt central person i hverdagen. Hovedopgaven er klar – samarbejdet mellem de mange aktører internt såvel som eksternt skal understøttes, fastholdes, udbygges og udvikles.

Du bliver en del af en ledergruppe på 20 dedikerede ledere på tværs af plejecentre, hjemmepleje/-sygepleje, visitation, genoptræning og forebyggelsesområdet. Tilmed vil du have talrige gode lederkollegaer internt i Frederiksberg Kommune såvel som i f.eks. Region Hovedstaden. Du evner naturligvis at samarbejde med dem alle.

Dine opgaver som Leder af Tværsektorielt samarbejde vil i et bredt udsnit være:

  • at sikre at relevant information om borgere, som færdes mellem kommune, almen praksis og hospitaler, udveksles rettidigt til gavn for det optimale borgerforløb.
  • at deltage i Faglig Sundhedsklynge Byen og klyngens underliggende arbejdsgrupper, samt have ansvaret for at igangsætte og følge op på dette arbejde, således at borgernes forløb løbende kvalitetsudvikles og optimeres
  • at vedligeholde kontakten med kommunes praktiserende læger og med nøglepersoner på hospitalerne.
  • at alle plejehjemsbeboere har mulighed for at vælge en læge som er fast tilknyttet plejehjemmet.
  • at medvirke til implementering og opfølgning på sundhedsaftalen og andre tværsektorielle aftaler indgået i Region Hovedstaden, herunder sprede relevant information fra hospitaler og praktiserende læger til relevante institutioner i Frederiksberg Kommune.
  • at være tovholder i forbindelse med særlig vanskelige borgerforløb herunder opfølgning på konkrete, uhensigtsmæssige forløb.
  • at bistå med relevant udredning og opfølgning på politiske udvalgssager.
  • at understøtte Kommunalt Lægeligt Udvalg i udvalgets arbejde, herunder også at arbejde aktivt initierende før, under og efter møderne.
  • at arbejde generelt understøttende i forhold til Sundheds- og Omsorgschefens opgaver knyttet til f.eks. lægesamarbejde, arbejdet i sundhedsklyngerne etc.

Leder af Tværsektorielt samarbejde refererer til Sundheds- og Omsorgschefen og er primært tilknyttet Sundheds- og Omsorgsafdelingen, men understøtter også i et vist omfang Socialafdelingens og Arbejdsmarkedsafdelingens samarbejde med almen praksis og hospitaler.

Vi søger en leder, der har
  • Autorisation som sygeplejerske gerne med lederuddannelse og/eller anden relevant faglig overbygning
  • Bred erfaring der kunne stamme fra sundhedsvæsnet bredt set – og som minimum fra hospitaler og kommuner
  • Ledelseserfaring
  • Strategisk udsyn og dybdegående indblik
  • Gode kommunikative evner
  • Gode samarbejdsevner med sans for både overblik og detaljer
  • Er ganske klar over hvilken værdi data udgør
  • IT-indsigt og kunnen

Ansættelsesvilkår og ansøgning
  • Stillingen er på 32-37 timer om ugen og ansættelse sker efter gældende overenskomst, hvor lønnen forhandles med udgangspunkt i erfaring og kompetencer ift. stillingen.
  • Stillingen er til besættelse 1. november eller snarest derefter.
  • Ansøgningsfrist er torsdag d. 14. september 2023 kl. 12:00. – Samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte én af dine måske kommende lederkollegaer Margit Jensen på telefon 2898 3503 eller Addie Just Frederiksen på telefon 2898 5404, alternativt Sundheds- og Omsorgschef Nicolai Kjems på telefon 2898 5400.

Funktionsbeskrivelse til stillingen kan findes her.
 
Frederiksberg Kommunes ledelsesgrundlag sætter en tydelig retning for god ledelse. Læs om de grundlæggende værdier for god ledelse og de tre centrale spørgsmål, som alle ledere i Frederiksberg Kommune skal arbejde med

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b86905c9-fea4-4d6f-ba37-6a906c7e2937

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895379

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet