BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Konsulent til Skoleafdelingen
Er du optaget af- og har kompetencer samt erfaringer indenfor specialundervisningsområdet? Kan du ligeledes se dig selv ind i det understøttende arbejde med de ældste elevers overgange til ungdomsuddannelsesområdet? Så kan det meget vel være dig som er det gode match til vores skoleafdeling på Frederiksberg.
På Frederiksberg har vi ambitioner for børn og unge. I forbindelse med visionen om Fremtidens Skole 2030, herunder de 7 børneløfter, arbejder vi for at udvikle og styrke skolens læringsmiljø, ungeindsatser og inkluderende fællesskaber.
Skoleområdet omfatter 10 folkeskoler inkl. SFO og klub, en specialskole og en ungdomsskole. Vi er en veldreven kommune, med mange dygtige medarbejdere, og vi arbejder målrettet for at styrke forbyggende indsatser og derved skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
Som konsulent i skoleafdelingen vil du, i udgangspunktet, have opgaver og ansvar indenfor specialundervisningsområdet, hvilket indbefatter et tæt og nødvendigt samarbejde med skolerne, PPR, Familieafdelingen. Du vil desuden have ansvar for samarbejdet på ungeområdet, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning, Uddannelsesrådet, den Koordinerede Unge Indsats og dermed arbejdet med overgang til ungdomsuddannelsesområdet.
Som en del af opgaveporteføljen vil du skulle være i direkte kontakt med diverse aktører omkring de enkelte børn, herunder forældre, medarbejdere, ledere og andre relevante parter. Du kommer til at have dit udgangspunkt i Skoleafdelingen på Frederiksberg Rådhus, men er ligeledes tiltænkt at skulle være udgående og tæt på den decentrale praksis, når opgaven kalder på det. Opgaveporteføljen vil altid skulle betragtes som værende dynamisk og i Skoleafdelingen vil der løbende være øje for at kunne justere på ansvarsområderne.
Du vil blive en del af Skoleafdelingens arbejdsmiljø, hvor vi vægter hjælpsomhed, humor såvel som høj faglighed og resultater. Skoleafdelingens primære formål er god politisk betjening samt direktionsunderstøttelse, men i lige så høj grad supportering af skolernes faglige og pædagogiske udviklingsspor. Hverdagen kan tider være travl, hvorfor du skal kunne håndtere og prioritere mellem mange forskellige typer af opgaver.
For at kunne lykkes i stillingen forventer vi, at du har relevant viden samt erfaring, er samarbejdsorienteret og er dygtig relationelt. Det er væsentligt, at du er kan se muligheder og kan agere selvstændigt samt professionelt, også i sager, der kan være komplekse. Vi forestiller os, at du har erfaring med folkeskole- og specialundervisningsområdet.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsdag med ansvar, opgaver og tiltag, som har betydning for børn og unge. Dit arbejde gør en forskel.
- En arbejdsplads med høje ambitioner og et godt arbejdsmiljø.
- Et skolevæsen der yder deres bedste og bifalder den fælles udvikling.
- Nærværende faglig ledelse, der har til formål at understøtte dit personlige udviklingsrum.
- Et job med et stort handlerum og dertilhørende ansvar, hvor du får mulighed for at bruge dine faglige- og erfaringsbaserede kompetencer i mange forskellige samarbejdsrelationer i organisationen.
- Direkte reference til - og tæt samarbejde med nærmeste sektionsleder.
Vi forventer:
- Du har viden om- og erfaring med folkeskole- og specialundervisningsområdet, herunder relevant lovgivning på området.
- Du har erfaring med sager der omhandler børn i skolemæssige udfordringer.
- Du har en relevant uddannelse f.eks. som lærer, pædagog eller akademiker.
- Du har gennemslagskraft og er ikke bange for at tage beslutninger og stå på mål for dem samtidig med, at du kan være pragmatisk og opnå meningsgivende kompromiser.
- Du er grundig og stærk til skriftlig kommunikation, så vi leverer skrivelser af høj kvalitet f.eks. ift. klagesagsbehandling.
- Du har overblik over processer og eksekveringskraft og kan balancere mellem udvikling og drift.
Yderligere information
Ansøgningsfristen er mandag d. 25. september. Ansættelsessamtalerne afvikles onsdag d. 27. september og torsdag d. 28. september
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. november 2023.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skolechef René Rasmussen Sjøholm på tlf. 2898 0080 / mail: resj02@frederiksberg.dk eller sektionsleder Anne Gulager på tlf. 2898 0081 / mail: angu02@frederiksberg.dk
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d552cd1e-927d-48b0-b1f6-f40f7be2cff8
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906891