BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skal du være Søndermarkskolens nye Fysik/kemi- og evt. biologilærer?
Ser du dig selv i en udviklingsorienteret skole med et multikulturelt miljø hvor dannelse, fællesskab og nærvær er essentielt? Brænder du for biologi og/eller fysik/kemi og matematik eller evt. dansk, og har du de øvrige faglige kompetencer, vi efterspørger? Så er du måske en kommende lærer hos os på Søndermarkskolen, Frederiksberg.
Da en af vores dygtige lærere skal læse videre skal vi ansætte en uddannet lærer. Det vil primært være undervisning i vores udskoling inden for almenområdet, men der kan også være enkelte lektioner som støtte til elever med generelle indlæringsvanskeligheder i fysik/kemi.
Der tages højde for, når man er nyuddannet og/eller nyansat på skolen i forhold til reduceret mængde undervisning samt mentorordning med en erfaren lærer. En nyuddannet lærer har max 24 lektioner/uge det første år og max 25 lektioner/uge det andet år. En erfaren lærer har max 26 lektioner/uge (mindst to års erfaring).
Som lærer ved du, at relationen mellem lærer og elev er afgørende, og at det er voksne, der har ansvaret for dette. Du møder derfor dine elever i øjenhøjde med din solide faglighed, omsorg og din tydelige klasserumsledelse.
Vi forventer, at du som person:
- Brænder for at lave den bedste skole med deltagelsesmuligheder for alle
- Har lyst til- og vil bidrage positivt til professionelle læringsfællesskaber
- Er initiativrig, robust og udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
- Er dygtig til kommunikation og samarbejde og kan navigere i mange samarbejdsarenaer
- Indgår naturligt i et forpligtende teamsamarbejde med både lærere, pædagoger, forældre og andre samarbejdspartnere
- Ser forskelligheder som et lærings- og udviklingspotentiale
- Beder om hjælp, når du har brug for det fra såvel kollegaer som ledelse
- Kan se dig selv som en del af et inkluderende, involverende og inspirerende miljø
Søndermarkskolen tilbyder en udviklende arbejdsplads. Skolen kendetegnes af en travl hverdag med et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold, hvor der skabes sammenhæng mellem den enkeltes kompetencer og skolens overordnede mål. Vi arbejder med et stærkt og forpligtende teamsamarbejde og understøtter, at den enkeltes hverdag er præget af stor handlefrihed. Det er vigtigt for ledelsen at være i dialog med medarbejderne for at sikre et godt arbejdsmiljø og en tryg hverdag
Vores fokus er naturligvis på børnenes læring og trivsel, men Søndermarkskolen står også for meget andet. Et stærkt fokus på barnets dannelse understøttes af et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærer, mellem skole og fritidsdel og mellem forældre og skole. En skole hvor børnenes stemme tages alvorligt, og hvor vi arbejder med at møde det enkelte barn, der hvor det er.
Skolens værdigrundlag tager afsæt i dannelse, fællesskab og nærvær, hvilket både afspejles i vores dagligdag men også i vores mange traditioner. Der bliver blandt andet sunget morgensang, afholdt koncerter og mange andre fællesarrangementer i løbet af året. Vi er i gang med udfoldelsen af Frederiksberg kommunes nye vision: ”Fremtidens skole 2030” og de 7 børneløfter: Syv børneløfter viser vejen til Fremtidens skole 2030 på Frederiksberg
Vi har fokus på livsduelighed hos alle elever, der handler om, at barnet har mulighed for tryg tilknytning og møder anerkendelse og opmærksomme voksne. Trivsel hos både elever og personale er i højsædet, og vi gør vi os umage med, at alle vores elever bliver så dygtige, som muligt. Vi har fokus på et godt læringsmiljø, målrettet undervisningsdifferentiering og solid faglig, social og personlig udvikling hos alle børn. Der arbejdes blandt andet med aktionslæring, CL-strukturer, inkluderende processer, bevægelse og variation i undervisningen, den sproglige dimmension (DSA), samt klasseledelse. Som noget nyt har vi de seneste to år arbejdet struktureret og systematisk med Co-teaching i klasser, hvor der er både almen- og visiterede elever. Dette vil vi på sigt udbrede til alle vores klasser, hvor der er to-voksne i undervisningen.
Vi har de seneste to år haft en samarbejdsaftale med FCK, således at alle deres elitefodboldspillere på 7.-9. årgang går på vores skole fordelt på klasserne.
Hvis du vil vide mere om skolen eller de ledige stillinger, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Leif G. Bjarning, souschef Katrine Lebrecht Helden eller pædagogisk leder Lene Benedikte Gjøl på telefon 3821 0950.
Ansøgningsfrist for stillingen
Ansøgning vedlagt CV (gerne med foto), eksamensbeviser og evt. referencer modtages elektronisk via nedenstående link, senest fredag den 22. september 2023, kl. 08.00.
Samtalerne kan afholdes løbende og senest den 28. september 2023.
Forventet ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller snarest derefter.
Løn og ansættelse
Stillingerne er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Hoffmeyersvej 32, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=1b5b2661-b646-4543-a1e5-7044d5b8a899
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897768