Frederiksberg Kommune: Frederiksberg Ungecenter søger teamleder til Uddannelsesvejledningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lede et Ungecenter, som er optaget af den løbende udvikling af den kommunale ungeindsats (KUI).

Ambitionen er, at den fælles kommunale ungeindsats i Frederiksberg Kommune skal være blandt landets bedste. Derfor søger Frederiksberg Ungecenter en motiveret teamleder, der - i fællesskab med en centerleder samt en teamleder for jobcenteret – har lyst til at lede vores ungeindsats, og som er dedikeret til opgaven gennem tillidsbaseret ledelse og faglig indsigt.

Frederiksberg Ungecenter er en sammensmeltning mellem Uddannelsesvejledning, Socialafdeling og Jobcenter for unge i alderen 13 – 29 år. Vi har eksisteret som Ungecenter siden 2013. Centeret består af ca. 45 dygtige og engagerede medarbejdere. Vores fælles kerneopgave i Ungecentret er at skabe rammerne for, at de unge kommer i job og uddannelse. Dette sker i et tæt samarbejde mellem de forskellige fagligheder i centeret. Vi er optaget af en helhedsindsats, hvor vi hele tiden har den unge i fokus.  

Som teamleder vil du være personaleleder og ansvarlig for:

  • Den daglige drift og faglige ledelse af Uddannelsesvejledningen på hele Frederiksberg, herunder uddannelsesvejledning på kommunens folkeskoler, privatskoler og specialskoler samt ungevejledning for unge op til 30 år
  • Faglig sparring til medarbejderne, herunder sikre kvalitet i indsatserne og sammenhængen med resten af Ungecenteret samt centrale samarbejdspartnere som skoler, FGU, Familie- og Socialafdelingen samt uddannelsesinstitutionerne
  • Lede indstillingsmøder til ungekonference (KUI-forpligtelser ift. én indgang til kommunen mm.)

Vi søger derfor en teamleder, der:
  • Gerne har ledelsesmæssig erfaring og formår balancen mellem styring og tillidsbaseret ledelse
  • Har solidt kendskab til fagområdet dvs. indgående kendskab til uddannelsesvejlednings-området, herunder skoleområdet samt den kommunale ungeindsats
  • Har erfaring med og er optaget af den løbende praksis- og metodeudvikling på vejledningsområdet
  • Har erfaring med og forståelse for arbejdet i et politisk styret system
  • Kan se muligheder og vil motivere og understøtte den proces, der foregår med at bygge bro mellem uddannelses- og beskæftigelsesområdet
  • Evner at fastholde og udvikle det gode og tillidsfulde tværfaglige samarbejde med Ungecentrets mange samarbejdspartnere i og udenfor kommunen
  • Er struktureret og kan følge opgaver til dørs samt har gode koordinerings-, formidlings- og kommunikationsevner

Vi tilbyder dig:
  • At du bliver leder for 19 engagerede og dygtige medarbejdere
  • At du får mulighed for at være med til at videreudvikle et center præget af ambitioner og høj faglighed
  • At du bliver del af et mindre ledelsesteam bestående af én centerleder og én teamlederkollega, herunder at du får støtte og løbende sparring fra begge
  • En arbejdsplads i udvikling præget af stor arbejdsglæde, humor og selvironi, hvor alle bidrager aktivt til den faglige og kulturelle udvikling af Ungecenteret
  • At du bliver en del af et velfungerende teamledernetværk i Arbejdsmarkedsafdelingen, hvor du kan vidensdele og sparre med de øvrige teamledere

Frederiksberg Ungecenter
Frederiksberg Ungecenter er en del af Arbejdsmarkedsafdelingen, som består af i alt 11 centre. Centrene samarbejder på tværs for at opnå afdelingens mål og tilbyde borgere i Frederiksberg en optimal indsats og service. Du kan læse mere på https://ungecenter.frederiksberg.dk/
Frederiksberg Ungecenter er fysisk placeret på F86 (Finsensvej 86) som er Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesindsats, der huser forskellige værksteder (køkken, tekstil og ejendomsservice) som fungerer som aktiv træningsbane for mange unge hvert år.
Frederiksberg Ungecenter har brede og velfungerende samarbejdsflader på tværs af forvaltninger og fagligheder, der arbejder med unge bl.a. ungdoms- og erhvervsuddannelserne.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillingen aflønnes i henhold til principperne i Ny Løn og efter overenskomst med relevant faglig organisation. Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen.

Praktiske oplysninger
Du er velkommen til at kontakte centerleder for Frederiksberg Ungecenter Maria Sara Jorsal på 2898 0351 eller mail majo49@frederiksberg.dk eller uddannelsesvejleder Martin Nielsen på 2898 0359 eller mani40@frederiksberg.dk for flere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist og proces
Der er ansøgningsfrist tirsdag den 19. september 2023 kl. 23:59. Første runde af samtaler afholdes onsdag den 27. september 2023. Evt. anden runde samtaler afholdes fredag den 29. september. Forventet opstart er den 1. oktober 2023.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Finsensvej 86, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://frederiksberg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=ea85c950-54f4-4e0f-9733-0e70b28d07d1

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900963

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet