Frederiksberg Hospital: Administrativ medarbejder med talforståelse til forskningsadministration

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du tænke ud af boksen, se en ære i at finde løsninger, er god til at skabe overblik og kan lide at arbejde sammen med glade og positive kollegaer?

Så er du måske vores nye kollega i ledelsessekretariatet i Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.



Dine arbejdsopgaver

  • Løbende økonomiopfølgning på afdelingens eksternt finansierede forskningsprojekter
  • Dialog med de projektansvarlige forskere om udgifter og fremtidige disponeringer på forskningsprojekter
  • Udarbejdelse af års- og slutregnskaber på forskningsbevillinger
  • Sikre korrekt afregning og betaling for afdelingens indtægtsdækkede forskning
  • Administrativ support til afdelingens professorer, herunder :
    • Rejsebestilling og -administration
    • Administration af udgiftsrefusion
  • Indberetning af afdelingens videnskabelige publikationer
  • Administration af udgiftsbilag og godkendelse af fakturaer
  • Koordinering og bestilling af IT-udstyr, varer m.m.
  • Ad hoc-opgaver
  • Sekretariats- og ledelsesbetjening


Din profil Dine opgaver bliver primært at have styr på administrationen af Hjerteafdelingens forskningsprojekter. Du skal derfor være skarp på tal og have en analytisk tilgang samtidig med, at du formår at videreformidle regnskaber og økonomiske problemstillinger til ikke-økonomer med anden faglig baggrund.

Stillingen kræver, at du kan navigere mellem to ledere samt fagprofessionelle forskere, tænke ud af boksen og tage føringen på at udvikle dine egne ansvarsområder. Derudover skal du være indstillet på at hjælpe dine kollegaer i ledelsessekretariatet med at løse hverdagens små driftsopgaver som f.eks. at gøre klar til afdelingsledelsens møder.

Vi forventer, du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner såvel som god tal-forståelse, at du kan arbejde struktureret og er hjemme i MS Office pakken, især Excel. Du har en fleksibel og samarbejdsorientret tilgang til opgaver og er god til at skabe overblik.

Du har relevant administrativ/økonomisk uddannelse og kommer meget gerne med erfaringer fra et hospital eller fra et forskningsmiljø.



Om Hjerteafdelingen Hjerteafdelingen har ca. 270 ansatte og består af tre sengeafsnit, et hjertelaboratorium, et stort ambulatorium og en forskningsafdeling med 2 professorer, 2 forskningslektorer, 1 post. doc, 3 projektsygeplejesker samt ca. 15 ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende.

Du bliver en del af Hjerteafdelingens ledelsessekretariat og vil referere til afdelingsledelsen, som udgøres af en cheflæge og en chefsygeplejerske. I ledelsessekretariatet er der aktuelt 6 ansatte med forskellig uddannelsesbaggrund, som arbejder med alt lige fra HR- og personaleadministration, kommunikation, patienthenvendelser, overvågning af produktion og kvalitet til regnskab og økonomi. Du vil bl.a. kunne spare med afdelingens økonom. Samtidig vil du også indgå i et tæt arbejde med medarbejdere i forskningsafdelingen.

I både ledelsessekretariats team og i forskningsafdelingen har vi et tæt kollegaskab med en afslappet og uformel tone. Vi støtter og hjælper hinanden, og prioriterer at spise frokost sammen.

Hjerteafdelingen har afsnit på både Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, og du vil få kontorplads begge steder og vil skulle arbejde på begge matrikler.

Du kan læse mere om Hjerteafdelingen på bispebjerghospital.dk og frederiksberghospital.dk.



Ansøgningsfrist Du skal sende os en kort motiveret ansøgning og dit CV senest d. 18. september 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 39.



Ansættelse og kontakt Stillingen er en fast stilling på 32-37 timer ugentligt og til besættelse snarest. Løn- og ansættelsesforhold efter relevant overenskomst.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte cheflæge Ida Gustafsson på telefon 21 77 82 26 eller chefsygeplejerske Camilla Rudolph på telefon 30 91 28 15.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251421&DepartmentId=18505&MediaId=5042&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902257

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet