Der er noget, der har ændret sig på Frederiksberg de seneste år. Folk køber stadig nyt. Selvfølgelig gør de det. Og nogle bruger naturligvis også tid på skærmundeholdning som danske casinospil hos Betinia. Men samtidig er interessen for second hand, vintage og garderobesalg blevet langt mere synlig i bydelen, akkurat som i resten af landet. Det mærkes i butikkerne, på markederne og i den måde, mange taler om tøj på. Man leder ikke kun efter noget pænt længere. Mange leder nemlig også efter noget, der allerede har haft et liv. Men hvorfor er det blevet så populært med tøj, der ikke er nyt?
Nye vaner
Frederiksberg har længe haft en særlig blanding af klassiske butikker, velholdte lejligheder og mennesker, der godt kan lide kvalitet. Derfor giver det egentlig god mening, at brugt tøj fylder mere netop her. For second hand handler ikke nødvendigvis om at gå på kompromis. Tværtimod. For mange er det blevet en måde at finde bedre materialer, mere særprægede snit og ting, som ikke ligner alt det, der hænger i kædebutikkerne samme sæson.
Samtidig er der sket noget med tempoet i forbruget. Mange er blevet trætte af tøj, der føles uinteressant, allerede kort tid efter at det er købt. Når man går efter noget brugt, er processen en anden. Man leder lidt mere. Man vælger lidt mere bevidst. Og så er der også den helt enkle tilfredshed ved at finde noget, andre har overset.
Markederne
Det er ikke kun en tendens, man kan mærke i samtaler. Den dukker også op helt konkret i lokale arrangementer. På Falkoner Allé har der for eksempel været loppemarked med fokus på vintage, second hand og garderobesalg, og det siger noget om, hvor naturligt den slags nu passer ind på Frederiksberg. Det er ret sigende for udviklingen, for den slags arrangementer trækker ikke kun de særligt dedikerede. De rammer også dem, der bare gerne vil finde noget, som føles lidt mere personligt.
Det er netop en del af forklaringen på, at second hand er blevet mere end en niche. Når det rykker ud i gårde, butikslokaler og små lokale events, bliver det en del af hverdagen. Man behøver ikke at være samler eller modeentusiast for at synes, at det er sjovere at købe en jakke med karakter end endnu en anonym model fra et stativ, man har set ti steder før.
Det praktiske
Der er også noget meget praktisk ved det her, som nogle gange bliver glemt, når man taler om vintage som stil. Nemlig at brugte fund passer godt til en bydel, hvor folk ofte bor relativt kompakt og gerne vil have færre, men bedre ting. På den måde hænger second hand godt sammen med en mere selektiv måde at købe ind på.
Det gælder også, når man rydder op. Frederiksberg Kommune skriver på siden om tekstilaffald, at genbrugsegnet tøj og tekstil skal afleveres til genbrug, som man plejer, mens ødelagte eller uegnede tekstiler skal sorteres anderledes afhængigt af stand og materiale. Det er relevant, fordi det viser forskellen mellem noget, der stadig kan bruges af andre, og noget, der reelt er affald. Den skelnen er blevet vigtigere i takt med, at flere borgere tænker mere over, hvad de sender videre.
Stilen
Noget andet er, at brugt tøj faktisk passer overraskende godt til Frederiksberg som sted. Bydelen har aldrig været kendt for det mest rå eller tilfældige udtryk. Men netop derfor fungerer vintage her på en anden måde end i kvarterer, hvor det mere handler om det skæve eller bevidst ufærdige. På Frederiksberg bliver second hand ofte brugt til at give et klassisk look lidt mere kant.
Det gør også, at brugt tøj ikke nødvendigvis bliver set som et alternativ til det “rigtige” køb. For mange er det selve pointen. Man finder noget bedre, mere interessant eller mere holdbart, end man ellers ville have gjort. Og så er der selvfølgelig også dem, der bare godt kan lide jagten. Den del skal man ikke undervurdere. Der ligger en reel fornøjelse i at finde noget, man ikke havde regnet med at støde på.
Mere end en bølge
Det ligner heller ikke noget, der forsvinder igen lige med det samme. For der er flere ting, der trækker i samme retning. Hvad end det er lysten til bedre kvalitet, trætheden over ensartet mode og en voksende opmærksomhed på, hvad der kan bruges igen. Når det først er blevet en vane at kigge efter tøj med et tidligere liv, er det svært helt at gå tilbage til kun at vælge det nye.
Og måske er det i virkeligheden derfor, at second hand står så stærkt på Frederiksberg. Ikke fordi det skal sælges som en stor bevægelse, men fordi det bare passer ind. I gadebilledet, i forbrugsvanerne og i den måde mange gerne vil klæde sig på.