Frederik.Kofod@ufst.dk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for politiske processer, it og digitalisering – og har du lyst til at prøve kræfter af i en statslig organisation? Trives ud med at koordinere, kvalitetssikre og skabe overblik? Så er du måske vores nye kollega i Center for Direktions- og Ledelsesbetjening.

Du får mulighed for at prøve kræfter med direktionsbetjening
Som studentermedhjælper i Center for Direktions- og Ledelsesbetjening i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) vil du komme til at arbejde med direktionsbetjening og understøtte udviklingsarbejdet for styrelsen. Vi har en bred vifte af opgaver, og du vil komme til at understøtte to teams, der betjener hhv. Udviklings- og Forenklingsstyrelsens samlede direktion og direktørgruppen i Ressource og Portefølje. Her vil der være stor variation i opgaverne, samtidigt med, at du har faste opgaver.

Dine opgaver udføres i tæt samarbejde med dine kollegaer, og du får en bred kontaktflade på tværs af hele styrelsen.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine kompetencer og vil særligt være at:

  • Strukturere, kvalitetssikre og følge op på sager til styrelsesdirektøren
  • Håndterer henvendelser til UFST og sikre at henvendelserne bliver videreformidlet til de rette i styrelsen
  • Understøtte ledelsesbetjeningen af direktionen
Understøttelse af seminarer samt diverse praktiske opgaver ifm. deres afvikling

Opgaverne stiller krav til dine skriftlige formidlingsevner samt din sans for struktur og detaljer. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med politiske processer, er proaktiv og ansvarsfuld.

Du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, tænker helhedsorienteret og styrer processer med sikker hånd og høj kvalitet
Du læser en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx stud.scient.pol., stud.polit., stud.jur., stud.oecon., stud.scient.adm., stud.merc. eller lignende.

Vi forestiller os, at du er på det sidste år af din bacheloruddannelse eller i starten af din kandidatuddannelse. Måske har du erfaring fra et andet relevant studenterjob, fx i centraladministrationen, fra en interesseorganisation eller politiske partier.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret, målrettet og vedholdende
  • Kan skrive korrekt og præcist
  • Er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Trives i en udadvendt rolle, hvor du er imødekommende og servicemindet
  • Er god til at sige til, hvis der opstår tvivl og har et ønske om at udvikle dig fagligt
  • Er en holdspiller og en god kollega
Vi er pt. tolv medarbejdere i Center for Direktions- og Ledelsesbetjening. Vi løser opgaver inden for direktionsbetjening, udviklingsarbejde, departementsbetjening samt koordinering af politiske bestillinger. Du vil komme til at arbejde selvstændigt, men i tæt dialog med dine kollegaer. Det er en afgørende forudsætning for vores opgaveløsning, at der er tale om en holdindsats, hvor vi hjælper hinanden på tværs i kontoret og er drevet af ansvarsfølelse. Der er et stort fokus på trivsel i styrelsen og i centeret. Du vil løbende have 1:1 samtaler med din leder, hvor det sikres, at du trives med dine arbejdsopgaver samt har mulighed for at udvikle dig.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer samt evt. andre relevante bilag bedes sendt via nedenstående link ’’ Søg stillingen’' senest d. 25. oktober.

Der vil forud for en ansættelse blive indhentet straffeattest.

Vi stiler efter, at du kan starte d. 1. december.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Frederik Birch Kofod på 72 37 86 07 eller Amina Iriskic 72 37 39 32.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg – tæt på metro og med gode parkeringsmuligheder.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923268

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet