Forandringskonsulent med ansvar for implementering og ledelse af organisatoriske forandringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for forandringsledelse, og har du erfaring med implementeringer? Holder du af at oversætte teori til praksis og få det til at fungere i en travl hverdag? Trives du med at hjælpe andre med at lykkes, og finder du glæde i at hjælpe forandringer ud og leve i organisationen? Så er du måske den forandringskonsulent, vi leder efter.

Om jobbet
Som forandringskonsulent får du rollen med at identificere, lede, understøtte og implementere forandringer i organisationen. Både internt og hos vores kunder i den øvrige Skatteforvaltning. Du får ansvaret for at lede forandringsprocessen, som kræver bl.a. planlægning, involvering, kommunikation og opfølgning.

Du kommer til at arbejde på tværs af forskellige kontorer og vil møde mangeartede forandringsopgaver. Fra mindre, lokale initiativer til store, komplekse forandringer på tværs af styrelser. Organisatorisk bliver du ansat i enheden Center for Motor.

I samarbejde med ledelsen kommer du bl.a. til at.:

  • Lede forandringer, heraf analysere komponenter i forandringen, forberedelse af forandringsindsats, planlægning samt løbende opfølgning
  • Identificere og håndtere interessenter
  • Kommunikere forandringerne
  • Sparre med ledelsen ift. forandringerne
  • Facilitere på konkrete projekter i området og de enkelte kontorer
Om dig
Du har en relevant akademisk baggrund og flere års erfaring med forandringsledelse, og du kan dokumentere resultater fra lignende stillinger – gerne fra en politisk styret organisation. Du har en tung teoretisk ballast og viden inden for forandringsledelse, adfærdsdesign og kommunikation, og du har erfaring med at bringe det i spil i praksis.

Som person trives du i en handlingsorienteret og udadvendt rolle. Du arbejder selvstændigt og kan skabe overblik inden for et komplekst område. Det er en fordel at kunne inddrage og samarbejde med forskellige interessenter, der kan have ønsker og forventninger, som er modsatrettede. Du kan kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation. Du har øje for værdiskabelsen og sætter en ære i velorkestrerede implementeringer af forandringer.

Det tilbyder vi dig
Du bliver ansat i Center for Motor, der er et center i underdirektørområder Motor og Digital Arbejdsplads. Du vil komme til at arbejde for underdirektøren og kontorcheferne i området.

Vi har fokus på samarbejdet med vores søsterstyrelse, Motorstyrelsen, og vi understøtter topledelsen med implementeringen af Skatteforvaltningens it-driftsstrategi. Yderligere er vi ansvarlige for al brugersupport af it-arbejdspladser og hjælper altså på tværs af den samlede Skatteforvaltning.

Du kommer til at arbejde med et spændende opgavefelt, hvor ikke to dage er ens. Uanset dine opgaver vil du få en alsidig hverdag, hvor du bliver udfordret og har mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt.

Underdirektørområdet er fordelt på fire enheder, hvor af to holder til på Frederiksberg og to i Aalborg. Du vil få din daglige gang på vores lokation på Frederiksberg, men skal være indstillet på at rejse til Aalborg efter behov.

Kontrakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 11. oktober 2024. Vi holder løbende samtaler, og tiltrædelse er 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Slot Nielsen på 7237 4180 eller underdirektør Simon Bremerskov Jensen 5155 1942.

Der vil indgå personlighedsanalyse og logisk test i forbindelse med rekrutteringsforløbet, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest, samt reference.

Stillingen er på 30 timer om ugen, og du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet