BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du indgående erfaring med at samarbejde aktivt med fonde om større projektansøgninger? Kan du drive projektmodningen internt i organisationen og efterfølgende styre projektansøgningsforløbet samt den efterfølgende opfølgning og dokumentation? Og trives du i et selvstændigt job, hvor stærke relationer, såvel internt som eksternt, er afgørende for at lykkes? Så er du måske den fondskonsulent, vi søger på TEC.
Hvem er TEC?
Du bliver en del af erhvervsskolen TEC. På TEC uddanner vi fagligt stolte håndværkere, kompetente studerende og dygtige mennesker. Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, det tekniske gymnasium H.C. Ørsted Gymnasiet, EUX, 10. klasse samt en lang række kurser og efteruddannelser til faglærte og ufaglærte.
Hvert år sikrer vi, at 20.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation. Vi understøtter elevernes teknologiske og erhvervsrettede dannelse med undervisning, der gør dem bevidste om de værdier, normer, kvalitetskrav og kulturer, der knytter sig til de enkelte erhverv og videregående uddannelser
Vi sætter en ny retning for vores fondsarbejde
Vi videreudvikler vores fondsarbejde og arbejder aktuelt med rollefordeling, ansvarsområder, samarbejdsrelationer, gentænkning af processer og anvendelse af ressourcer samt udvikling af styringsredskaber. Vores ambition for den kollega, vi lige nu søger til at supplere dette arbejde, er klar: Vi ønsker at tiltrække store fondsbevillinger til organisationen. Du vil som fondskonsulent være ansvarlig for at drive denne ambition fra A-Z, herunder modne organisationen til at kunne tage imod større fondsbevillinger. Du vil ikke arbejde alene, men indgå i et fagligt team med sekretariatets anden fondskonsulent
Vi har brug for dig der:
- Har betydelig erfaring med strategisk, bevillingsgivende fonds- og puljesøgning samt samarbejdsrelationer med fonde om ansøgninger og ansøgningsprocesser.
- Har netværk i og kendskab til større fonde og andre potentielle samarbejdspartnere, og du kan sætte dette i spil i relation til fondsarbejdet.
- Har erfaring med alle dele af ansøgningsprocessen: Fra idégenerering, over relationsopbygning med fonde og samarbejdspartnere, til organisering af og omkring projekter samt den løbende/efterfølgende afrapportering.
- Kan sætte en knivskarp fondsansøgning sammen og formidle præcist til brede målgrupper.
- Har erfaring med at arbejde op imod chefer og direktion og kan formidle til disse grupper på skrift.
- Du arbejder struktureret og systematisk.
- Du motiveres af at arbejde leveranceorienteret, og du er dygtig til at skabe transparente processer for dette.
- Du har en stærk organisationsforståelse, og du har et dokumenteret godt blik for sammenhænge og ansvarsområder mellem afdelinger i en kompleks organisation.
- Du er vedholdende, også når du møder modstand, og kan selvstændigt komme med bud på alternative løsninger.
- Du er en dygtig kommunikator og kan rådgive både på skrift og i tale.
Stillingen er placeret i TEC's Økonomi- og Ledelsessekretariat, hvor vi pt. er 13 medarbejdere. Vi arbejder med økonomi, jura, ledelsesinformation, indkøb, CRM, programledelse, ledelsesbetjening og fondsarbejde. Vi ønsker at udvikle en "vi"-kultur, hvor vi i fællesskab skaber indsigt i hinandens fagligheder, sparrer og udvikler de ydelser, sekretariatet skal levere. Alt dette bliver du en del af som vores nye kollega. Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer samarbejdet og har en god work-life balance.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen.
Du ansættes på TEC med tjenestested på Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores afdeling.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest tirsdag den 24. september 2024.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Der kan blive benyttet en case som en del af ansættelsesprocessen.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chef for Økonomi- og Ledelsessekretariatet, Kasper Jessen-Winge, på tlf. 21961976.
Hvis du vil vide mere om TEC?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre mere om vores organisation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej , 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111839