Folketingets internationale konsulentenhed søger studentermedhjælper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Folketingets internationale konsulentenhed søger studentermedhjælper med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest derefter.

Din arbejdsplads
Folketingets internationale konsulentenhed, som er en del af Folketingets Internationale Sekretariat, leverer målrettet bistand til Folketingets medlemmer om internationale spørgsmål - på upartisk og saglig vis.

Som studentermedhjælper i den internationale konsulentenhed vil du især komme til at betjene Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, de internationale delegationer samt Folketingets øvrige internationalt orienterede udvalg.

Dine primære arbejdsopgaver
Din primære opgave vil bestå i selvstændigt - under vejledning af den internationale konsulent - at udarbejde korte elektroniske nyhedsbreve om internationale emner til medlemmer af Folketinget. Øvrige opgaver kan f.eks. omfatte udarbejdelse af resumeer fra internationale nyhedsmedier, bidrag til udenrigspolitiske noter samt faglig og praktisk bistand i forbindelse med afholdelse af møder, konferencer og studieture m.v.

Vi forventer, at du

  • har gennemført mindst 2 års studier med gode resultater på en samfundsvidenskabelig uddannelse, og at du har mindst 1½ år tilbage af dine studier,
  • er god til at formulere dig på skrift – også om komplekse problemstillinger,
  • har et bredt kendskab til internationale politiske forhold, internationale organisationer og internationale nyhedsmedier og
  • har gode engelskkundskaber.
Erfaringer fra andre relevante studiejob, internationale studier eller praktikophold i udlandet vil være en fordel.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, har en god analytisk sans og er i stand til at holde humøret højt, også under tidspres. Vi kan på den anden side tilbyde en spændende og dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor du vil indgå i et team af dygtige og hjælpsomme kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Arbejdstiden udgør 15 timer om ugen og fordeles på to sammenhængende dage i løbet af ugen. I de tre sommermåneder er arbejdstiden kun 8 timer om ugen i gennemsnit.

Information og ansøgning
Du kan få flere oplysninger om den ledige stilling hos international chefkonsulent Peter Riis (tlf. 3337 3604) eller international konsulent Flemming Kordt Wessel (tlf. 3337 3774).

Ansøgning skal ske elektronisk via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk

Ansøgningsfrist: mandag den 4. september 2023, kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt i uge 37 og uge 38. De indkaldte ansøgere vil blive bedt om at gennemføre en mindre skriveøvelse.






INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Folketingets administration, Christiansborg Slot 1, 1218 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171503&DepartmentId=7329&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892150

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet