FOA’s A-kasse Region Hovedstaden søger nye kollegaer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I FOAs A-kasse er vi stolte af at hjælpe og gøre en positiv forskel for vores medlemmer. Vi arbejder med mennesker, og vores ambition er altid at være en nærværende og professionel samarbejdsrelation for medlemmerne i mange af livet faser. 

Vi er organiseret i 5 regioner og ét hovedkontor og har dermed de optimale betingelser og forudsætninger for at levere den ypperste service og kvalitet, og de bedste løsninger for det enkelte medlem. Vi er samtidig prisbevidste og bærer et klart FOA DNA. 

Vi er en hybrid arbejdsplads med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen, med meningsfyldte opgaver og et arbejdsliv i balance. 

Citat fra regionschef: "Vi er stolte af at være en faglig a-kasse, som hver eneste dag sætter en ære i at møde medlemmernes behov indenfor den ramme, vi har."

Om jobbet:

Vi søger 3 kollegaer til Region Hovedstaden med Regionskontor på Frederiksberg. Stillingerne er på fuldtid med tiltrædelse den 1. april 2024. 

Du bliver en del af vores arbejdsmarkedspolitiske team, med i alt 19 kollegaer. Opgaverne er alsidige, men er primært vejledning af medlemmerne i det lovpligtige kontaktforløb, som består af samtaler med medlemmerne med henblik på beskæftigelse eller uddannelse. 

Det vil være en fordel, hvis du også har en generel viden om arbejdsløshedsforsikringsloven, da du efter behov vil indgå i telefonvagtordningen på tværs af regionens teams. 

Om dine opgaver og FOAs A-kasses service: 

  • Afholde målrettede lovpligtige jobsamtaler i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats med medlemmerne fysisk og online.
  • Karrierevejledning af medlemmer om job og uddannelse, samt vejledning af medlemmer i opsigelsesperioden i henhold til FOAs A-kasses servicetilbud. 
  • Sparring i forhold til Jobplan, Joblog CV på Jobnet.
  • Motivere, guide og inspirere til medlemmernes jobsøgning i henhold til FOAs A-kasses servicetilbud. 
  • Administrative opgaver i form af dokumentation m.v. i forbindelse med jobsamtalerne.
  • Jobformidling – lave konkrete match mellem ledige medlemmer og arbejdsgivere.
  • Deltage i eksterne møder og samarbejde med Jobcentre og a-kasser.
  • Deltage i skolebesøg og her vejlede kommende medlemmer om fordelene ved medlemskab af FOAs A-kasse 
  • Vejlede medlemmerne telefonisk, og indgå i regionens medlemsbetjening på telefon.

Vores ambition er, at vores medlemmer får en positiv oplevelse og bliver mødt professionelt, hver gang de er i kontakt med os. Medlemmerne skal føle, at de får en kompetent vejledning, hvor vores faglighed og faglige indsigt gør en positiv forskel.

Om dig: 

  • Du har viden og indsigt i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og kan dermed vejlede medlemmerne ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Din viden og indsigt har du evt. fra lignende eller relaterede jobs. 
  • Du anvender motiverende og coachende samtaleteknikker i samtalerne med medlemmerne. 
  • Du er nysgerrig i forhold til medlemmernes behov, udviser empati og handler derefter.
  • Du kan håndtere og strukturere en større sagsportefølje og navigere imellem flere IT-systemer samtidig. 
  • Du har styr på de grundlæggende sagsbehandlerregler, og sætter en ære i at efterleve dem.
  • Du kommunikerer godt både skriftligt og mundtligt, og kan formidle lovstof på en forståelig måde.
  • Du arbejder samvittighedsfuldt, fleksibelt og ansvarsbevidst - både når du arbejder selvstændigt og sammen med andre.
  • Andre vil sige, at du er en god kollega og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Du har interesse for a-kassens fremtidige virke og samfundsmæssige betydning, og kendskab til samfundet og fagbevægelsens historie og virke. 

Det kan være en fordel hvis du bor i den nordlige del af regionen, da du ca. én gang om ugen kan have samtaler med medlemmer på ét af FOA’s fagforeningskontorer i Nordsjælland.  

Vi tilbyder dig:

Et spændende job i en organisation hvor vi gør os umage som fagprofessionelle overfor medlemmerne og som kollegaer. Vi er en arbejdsplads hvor trivsel og arbejdsmiljø er i højsædet, og hvor der skal være en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv, med: 

  • En hybrid arbejdsplads, med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.
  • 51 engagerede og dygtige kollegaer, organiseret i 3 teams indenfor medlemskab, forsikring og vejledning.
  • Massageordning, kaffe/the. 
  • Et godt læringsmiljø med mulighed for den nødvendige introduktion og oplæring samt løbende kompetenceudvikling. 
  • 7 ugers ferie efter ét års ansættelse. 

Ansættelsesstedet er Region Hovedstaden på adressen Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg.  

Vi har en arbejdsuge på 36½ time inkl. frokost, omsorgsdage, 15,38 % arbejdsgiverbetalt pensionsordning, fritvalgsordning på 1,77 % og ferietillæg på 3 %. 

Løn- og ansættelsesvilkår iht. intern HK-overenskomst med en månedlig startløn på løntrin 32 (Forhandlingsfællesskabets forlig). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter principperne for Ny Løn. 
 

Information og ansøgning:

Lyder det interessant, så hører vi gerne fra dig. 

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2024 kl. 12. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. og 28. februar.  Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedspolitisk leder Henrik Sten Jensen på 22756468 / 46971078, hvor du også kan rekvirere gældende kompetencekravsprofil. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=efae80dc)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Godthåbsvej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987662

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet