BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde med økonomistyring i statens mest komplekse it-organisation? Har du lyst til at arbejde data- og analysedrevet, og på den måde understøtte ledelsen i at træffe de rigtige beslutninger, så vi kan sikre fundamentet for fremtidens digitale skatteforvaltning? Så er du måske vores nye kollega!
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen.
I Økonomi- og Ledelsessekretariatet for Gæld, Motor, Sikkerhed og Digital Arbejdsplads søger vi en ny kollega til arbejdet med økonomistyring. Du skal være motiveret af at sikre økonomistyringen og gennemføre formidling i hverdagen, så ledelsen understøttes med et gennemsigtigt og handlingsorienteret beslutningsgrundlag. Økonomistyringen kan både vedrøre styring af store og komplekse it-projekter såvel som driftsøkonomi, og der vil være en stejl læringskurve med stor mulighed for selv at præge rammerne for opgaveløsningen.
Finansiel business partner med ansvar og bred kontaktflade
Du kommer til at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø sammen med erfarne og engagerede kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, ligesom en tæt kontakt med relevante interessenter placeret i de forskellige fagdomæner (projektledere, kontorchefer, PMO-funktioner etc.) vil være en naturlig del af din hverdag.
Alt efter din profil og erfaring kan du i samarbejde med dine kolleger få ansvaret for at:
- facilitere og drive budgetprocesser fra budget, udmøntning til opfølgning
- forestå den løbende controlling, herunder at udarbejde budgetter, prognoser, analyser mv.
- udarbejde ledelsesrapportering og beslutningsoplæg til ledelsen og direktionen
- support ved revisionsbesøg herunder analyser og klargøring af materialepakker
- understøtte fagområdets it-boards
- udarbejde beslutningsoplæg vedrørende økonomi
- udarbejde business cases, fremdriftsrapportering, gevinstrealisering mv.
- styrke ledelsesinformation på økonomistyring
Du har formentlig en relevant uddannelse som fx cand.merc., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende. Om du har et par års erfaring eller er nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob er ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at du har interesse for økonomistyring, har erfaring med at anvende den økonomiske værktøjskasse og er stærk i tal og databehandling. Kendskab til Power BI er en fordel, da implementeringen af Power BI anvendes i en stor del af opgaveløsningen.
Du arbejder selvstændigt, men du mestrer også samarbejde både med nære kolleger og på tværs af organisationen. Udover at have styr på den faglige værktøjskasse, lægger vi også vægt på din evne til at kommunikere og formidle tal og data, så modtageren forstår dem og kan anvende dem som fundament for styringen af vores it-aktiviteter.
Som person er du proaktiv og tager ansvar for opgaveløsningen og processen, og du stiller spørgsmål undervejs. På den måde er du med til at sikre et løbende fokus på at skabe forbedringer og se nye løsningsmuligheder. Du trives med en omskiftelig hverdag, og har lyst til at være tæt på projekterne og deres hverdag, så vi kan levere forretningsnær økonomistyring. Du skal have lyst til understøtte den gode kultur, det gode samarbejde og de gode løsninger.
Din nye arbejdsplads
Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor hverdagen er præget af god stemning og en uformel omgangstone, hvor vi spiller hinanden gode. Vi lægger vægt på vidensdeling og at have det sjovt, når vi går på arbejde.
Vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Du får varierende og udfordrende opgaver samtidig med, at der i styrelsen er gode muligheder for kompetenceudvikling.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer indsendes via nedenstående link senest den 29. februar 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Jim Sørensen på tlf. 7238 1225.
Der kan blive indkaldt til samtaler løbende.
Der kan blive gennemført person- og logikanalyse som led i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986843