Fagligt stærke støtte kontaktpersoner søges til sociale indsatser.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fagligt stærke støtte-kontaktpersoner søges
Støtte- og Kontaktpersonsordningen i Frederiksberg Kommune søger nye
medarbejdere fra den 1. januar 2023
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Der er ikke 2 dage der er ens.
Hvis du har lyst til at indgå i tæt teamsamarbejde og  være med til at videreudvikle
vores indsats fra god og sammenhængende til endnu bedre, så søg endelig.
Dine kommende kollegaer er bredt tværfagligt sammensat, erfarne og fagligt
ambitiøse. Der samarbejdes dagligt om at skabe de bedste præmisser for forandringer
og udvikling med de mennesker vi støtter. Vi er organiseret i selvledende teams, hvor vi
fokuserer på at udvikle idérige og kreative løsninger, som kan være med til at gavne
den enkelte borgers udvikling. Vi tror f.eks. på at sociale kompetencer udvikles bedst i
samspil med andre mennesker. Vi arbejder derfor på, at borgere der kan overskue det,
tilknyttes flere kontaktpersoner i teamet.
Vi har en høj trivsel, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø.
  

Arbejdsopgaver:
Vi yder socialpædagogisk støtte til borgere, der bor i eget hjem, som f.eks. har
sindslidelser, udviklingshæmning, misbrug, ADHD, autismespektrum forstyrrelser
og/eller har psykosociale udfordringer.
Særlige kompetencer ift. Mennesker med spiseforstyrrelse eller hoarding, vil være en fordel.
Vi arbejder på at styrke den enkeltes sociale færdigheder og ressourcer med henblik
på, at borgeren får et hverdagsliv med god livskvalitet og så høj grad af
selvstændighed, beskæftigelse og social aktivitet som muligt.
Vores indsats bygger både på én til én kontakt til borgerne og gruppebaserede
aktiviteter. Opgaverne er meget varierede og spænder fra støttende og motiverende
samtaler, følgeskab, udvikling af kompetencer ift praktiske opgaver, eksponering m.m.
Vi arbejder ud fra en konkret bestilling med indsatsmål og handleplaner. Herudover vil en
del af arbejdsopgaverne være at facilitere gruppebaserede tilbud nogle timer om ugen.
Da vi ofte arbejder med komplekse problemstillinger, så fordrer arbejdet god faglig og
personlig dømmekraft, mod på at arbejde selvstændigt og ikke mindst troen på, at man
som medarbejder kan gøre en forskel.
Arbejdstiden ligger på hverdage.
.
Vi forventer at ansøgeren:
 Har en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund
 Har erfaring med arbejdet med mennesker med psykiske lidelser og/eller rusmiddel   problematikker.
 Har erfaring og viden om autismespektrum forstyrrelser
 Har en anerkendende og positiv tilgang til arbejdet og kollegaer
 Har lyst til at arbejde selvstændigt med alsidige arbejdsopgaver
 Er god til, og indstillet på, at dokumentere arbejdet
 Har lyst til at indgå i et tværfagligt team
 har erfaringer med gruppebaserede aktiviteter eller undervisning
 Har et godt humør og et positivt livssyn
 
Vi kan tilbyde:
Spændende faglige udfordringer, og Kompetent faglig sparring omkring disse
Stor indflydelse på egen arbejdssituation
Et meningsfuldt arbejde hvor du kan gøre en forskel
En medarbejdergruppe der er fagligt engagerede
En dynamisk arbejdsplads i stadig udvikling især vil vi gerne udvikle indsatsen ift unge og nytænke denne- således at flere unge får mulighed for at bo i egen bolig.
En alsidig arbejdsdag
Ekstern supervision
Vi bestræber os på at være en frisættende organisation med en regenerativ ledelses stil.
Vi har planer om at skulle starte en Diplom del i Recovery orienteret rehabilitering, CTI og ICM mm.

Vi synes faktisk vi har det super godt sammen.


Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Frederiksberg Kommunes overenskomst med
den relevante faglige organisation efter principperne om Ny Løn

Bemærk at arbejdspladsen er røgfri.

Der skal fremvises straffeattest (den udvidede/offentlige) inden ansættelse i stillingen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Martine Rymann på telefon 28 98 39 83 - Skriv gerne en SMS - så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt. 
Ansøgningsfrist: den 16. november 2023 kl. 12.00.

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Christian Paulsens Vej 30, 1, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932760

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet