Fagligt nysgerrige og erfarne medarbejdere med juridiske kompetencer til rådgivning og formidling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at rådgive om komplekse og principielle juridiske spørgsmål? Motiverer det dig at blive fagligt udfordret og udvikle din faglighed gennem sparring og rådgivning inden for skattekontrol? Så er du måske vores nye kollega i Jura, Kontrol og Indberetning.

Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er i højsædet. Du er med til at udvikle retsgrundlaget, og dit arbejde gør en stor forskel for dine kollegaer og samarbejdspartnere. Du bliver udfordret på nye retslige områder og får faglige udfordringer, der vil udvikle og styrke dine kompetencer. Du kan være med til at forme området inden for skattekontrol, som har stor politisk bevågenhed.

Dine arbejdsopgaver og de spændende sager
Du vil være med til at understøtte, at regler og praksis inden for indberetning og kontrol med skatter og afgifter bliver anvendt ensartet og korrekt på tværs af Skatteforvaltningen. Din rolle er at give en god juridisk sparring og rådgivning til kollegaer og til andre styrelser, som vi har et tæt samarbejde med.

Dine opgaver vil bl.a. være at udarbejde information om ny lovgivning og praksisændringer og opdatere Den juridiske vejledning. Du vil også besvare høringer fra departementet omkring lovforslag og nye bekendtgørelser. Kontoret har et fælles ansvar for en række regler, og det vil derfor også være en del af dine opgaver at formidle og undervise i disse.

”Du kommer rundt i alle hjørner af skatte- og afgiftsretten og giver dig kendskab til – og kontaktflade med – det meste af styrelsen og de 6 andre styrelser i Skatteforvaltningen. Ingen stiller et spørgsmål, uden at dit svar har konsekvenser for deres arbejde, så du kan altid mærke, hvordan du gør en forskel, og vi får tit positiv feedback fra vores kolleger i forretningsområderne, som er glade for vores rådgivning.” kontorchef Nicoline Nyholm Miller.

Vær en del af et fagligt fællesskab og få en afvekslende hverdag
Du bliver en del af et fagligt stærkt team på ni ambitiøse og dygtige kolleger samt en kontorchef i Kontrol og Indberetning i Jura. Vi samarbejder i høj grad hybridt, da to af vores kollegaer arbejder fra andre lokationer i landet. Du bliver del af en stærk samarbejdskultur, hvor vi ofte er to på de større opgaver, og vi har ugentlige sparringsmøder, hvor hele teamet står klar til at hjælpe dig:

”Som ny skal man forstå metoden, men ikke nødvendigvis kende skattekontroljuraen. Du får opgaver i paragraffer, du ikke nødvendigvis kender. På sparringsmøderne giver hele teamet dig hjælp til, hvor svaret måske findes. Derefter træffer du selv en beslutning til godkendelse. Vi arbejder selvstændigt, men sammen. Det er skønt at have erfarne kollegaer, som hjælper dig til selvhjælp, og altid i en sød tone. Sparringsmøderne er tit krydret med anekdoter fra fritiden, og de sociale arrangementer har høj tilslutning” specialkonsulent Emil Beck Andersen.

Din juridiske viden vil med garanti blive udvidet, og du får styrket dine kompetencer inden for bl.a. faglig formidling og får tid til at fordybe dig i spændende problemstillinger - både selvstændigt og i samarbejde med andre. Vi leder efter dig, der kan være med, når vi drøfter de spændende sager. Du er ikke bleg for nye opgaver og har gå-på-mod, når ting bliver vanskelige. Hverdagen er fleksibel, hvor du selv får mulighed for at planlægge dine opgaver og din arbejdsdag.

Fagligt nysgerrig, analytisk stærk og en dygtig formidler
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur., cand.merc.(jur.). eller tilsvarende, gerne med nogle års relevant erfaring efter endt uddannelse. Du kan også have opnået tilsvarende relevante kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde, hvis du fx har arbejdet med relevante skatteretlige problemstillinger gennem en årrække. Det er en fordel, hvis du har erfaring med skattekontrol, men det er ingen forudsætning. Du har en analytisk og nysgerrig tilgang til dine opgaver, og du er god til at skabe relationer på tværs af organisationen. Du trækker på din erfaring med juridisk fortolkning og analyse, når du giver sparring, og du synes det er en udfordring, når du skal sætte dig ind i nye retsområder.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er god til at formulere dig skriftligt
  • har lysten til at fordybe dig
  • kan lide at arbejde med flere opgaver ad gangen og samtidig have overblikket
  • selv sikrer fremdrift i sagerne
  • kan lide at samarbejde og få et tæt kollegaskab
Hvis du har erfaring inden for fx selskabs-, erhvervs- eller personskatteret, moms og afgifter, fra finansielle myndigheder/-institutter eller fra skatterådgiverbranchen, vil det være en fordel, men ikke et krav.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter via. linket ”Søg stillingen” senest mandag 7. august 2023. Vi forventer at afholde 1.samtaler løbende og 2.samtaler 14. august 2023.

Forventet tiltrædelse er 1. oktober 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nicoline Nyholm Miller på telefon 72 37 63 48.

Der kan i forbindelse med rekrutteringsforløbet blive anvendt personlighedsanalyse og logikanalyse.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25, 2300 København S.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170443&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet