BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en faglig koordinator der brænder for at bruge sin faglige viden og erfaringer og sætter en ære i at lære fra sig.
Vi søger dig, som tager ansvar og som ikke er bange for at "smøge ærmerne op" og vise vejen for at opnå og bevare høj kvalitet og udvikling af kollegaer.
Akaciegården
Akaciegården drives af Altiden.
På Akaciegården har vi plads til 95 beboere fordelt på 5 afdelinger. Man skal føle sig godt tilpas, så snart man træder ind ad døren – hvad end man bliver mødt af plejepersonalet, ledelsen eller de frivillige. Vi bruger Lean-metoden som giver muligheden for at "udføre arbejdet lidt smartere" og vores hverdag handler om at skabe trygge og glædesfyldte rammer for beboerne og en god arbejdsplads for medarbejderne
Vi tror på, at vi kan udfordre den gængse forestilling omkring rammerne for et plejehjem. Vores vision er at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og omsorg. Vi ønsker at skabe et hjem for beboerne, ikke en institution.
Om stillingen
Som faglig koordinator er du nøgleperson for at kvalitetssikre plejen hos 19 beboere samt understøtte dine kollegers faglige udvikling. Du vil være 50 % i plejen, i hverdagene samt hver 3. weekend, hvor du har et skarpt øje for at være opsøgende. Du evner at skabe en tillidsfuld relation til dine kolleger og med dit overblik skaber du rum for refleksion og læring. Der er tale om en 32-35 timers stilling i dagvagt samt ved behov for sparring overlap til aftenvagt.
Faglige kvalifikationer:
- Du er uddannet Social- og sundhedsassistent med minimum 3 års erfaring
- Du er skarp til dokumentation – gerne med et solidt kendskab til CURA
- Du har et godt kendskab til fællessprog 3
- Du her erfaring fra plejecenter
- Du forstår at udnytte beboerens egne ressourcer og arbejder rehabiliterende
Personlige kvalifikationer:
- Du har gode samarbejdsevner og er smilende og anerkende i din tilgang til andre
- Du er en rollemodel
- Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret.
- Du er mødestabil og pålidelig
- Du er fleksibel og kan have mange bolde i luften på en gang.
Vi tilbyder:
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø med tillid hvor vi støtter og vejleder hinanden. Vi tror på at med et godt grin og opbakning kommer vi langt sammen. Der vil være rig mulighed for faglig sparring og refleksion.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med FOA. Og, fordi din arbejdsglæde er vigtig for os, tjekker vi jævnligt op på din trivsel – så vi sikrer en god balance i din hverdag.
Ansøgning
Opstart vil være 1. april 2024. Men er du det rette match og hellere vil starte tidligere end 1. april, så er vi selvfølgelig åbne overfor dette.
Vi afholder samtaler løbende.
Er du nysgerrig så kom gerne forbi til en kop kaffe eller tag endelig fat i:
Afd. Leder Anja Mietke
28 98 04 08
Ansøgningsfrist d. 29. februar
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ac325a66)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Altiden - Ældreområdet, Tuborgvej, 2900 Hellerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992379