Eventassistent til CBS Konferenceservice: Koordinering og kommunikation i centrum

dato

Brænder du for at arbejde med arrangementer og kommunikation?
Så er du måske vores nye eventassistent i CBS Konferenceservice!

Koordinering og rådgivning er en central del af hverdagen hos CBS Konferenceservice, hvor vi arbejder tæt sammen med interne samarbejdspartnere om at skabe vellykkede events. Du kommer til at støtte op om forskellige opgaver fra de første forespørgsler og layout af tilmeldingssites til håndtering af deltagertilmeldinger og udvikling af både fysiske og online kommunikationsmaterialer.

Og hvis du er typen, der kan holde julefrokostunderholdningen hemmelig for dine kollegaer i flere måneder og har lyst til at være helt tæt på, når vi løfter CBS’ årlige Graduation Ceremony, med opgaver før og under selve afviklingen, så er du allerede godt på vej til at blive vores næste studentermedhjælper!

Arbejdet i CBS Konferenceservice
Konferenceservice er projektledere på en række CBS signatur-events, og derudover støtter vi bl.a. CBS-enheder via rådgivning om planlægning og afvikling af konferencer og events. En ikke ubetydelig del af denne støtte består i at opsætte websites til deltagerregistrering og -betaling. Paletten af dine opgaver er derfor bred og indeholder f.eks.:
* Monitorering og håndtering af teamets fællesindbakke
* Rådgivning og kommunikation med en bred vifte af interne CBS-samarbejdspartnere
* Layout og opsætning af tilmeldingssites og hjemmeside
* Udarbejde diverse kommunikationsmateriale
* Hjælpe med afvikling af diverse store CBS signatur-events
* Bidrage til en grundig evaluering og opfølgning efter afviklingen af events
* Løbe med diverse ad hoc-opgaver i afdelingen
* Hjælpe med at holde system i vores kælderrum

Vi søger dig, som er
* Studerende med minimum 2 år tilbage af studiet
* Struktureret, god til at planlægge og har sans for detaljen
* Godt tilpas i en afvekslende og til tider hektisk hverdag
* Service-minded og udadvendt
* Fleksibel i forhold til arbejdstider
* Flydende i skrift og tale på dansk og engelsk
* Kendskab til både Office-pakken, herunder Teams, og Creative Cloud

Hvem er vi
Konferenceservice er et team på tre fuldtidsansatte medarbejdere og en del af Afdelingen for Lokale- og Konferenceservice (LOK) i CBS Campus Services. Vi er ambitiøse og keder os aldrig. Vi lægger vægt på et godt kollegialt samvær og tæt samarbejde. Vi har kontor på Solbjerg Plads.

Vi tilbyder
En fleksibel arbejdsplads, der har forståelse for travle studieperioder. Stillingen lyder på 12 timer om ugen – nogle gange om aftenen ved eventafvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. august eller senere efter nærmere aftale.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige Område (OAO-Fællesoverenskomst). Lønnen udgør pt. mellem 144,80 kr. og 151,90 kr. pr. time og er afhængig af kvalifikationer, erfaring og uddannelsesniveau. Derudover indbetales 16% pension.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en mellemlang (MVU) eller lang (LVU) videregående uddannelse.

Ansøgningsfristen er søndag 28. juni. Samtaler forventes afholdt primo juli.

Yderligere informationer
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Irene Hesselberg via ihe.cs@cbs.dk eller pr. telefon 4028 7962.

Sådan søger du
Du søger stillingen ved at sende ansøgning og CV gennem CBS' ansøgningsportal. Husk at angive dit mobilnummer, så vi kan ringe til dig ved yderligere spørgsmål.

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+ identitet, kulturel baggrund m.m. at søge. Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c1e02065-2aeb-4a4c-9548-85b3cce4c5e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet