BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer og et lokalområde på skønne Frederiksberg, med kort cykelafstand og god kontakt til kommunale samarbejdspartnere og sociale tilbud.
Du bliver en del af Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg, som består af tre FACT-teams, et ældre-team og et KAG-Bipolar team, der holder til i Nimbusparken på Frederiksberg. Du vil blive en del af F-ACT-Team Øst Frederiksberg.
F-ACT (Fleksible Assertiv Community Treatment) er en metode, der tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling af patienter med komplekse psykiatriske lidelser og nedsat funktionsniveau.
Tilgangen bygger på høj faglighed med udgangspunkt i shared case load, tværfaglighed, brugerdeltagelse samt recovery og rehabilitering.
Hvad skal du lave?
Du bliver primærbehandler for ca. 30 patienter med forskellige diagnoser. Målgruppen er voksne over 18 år, der har brug for en tværfaglig indsats for at blive i stand til at mestre deres liv og komme videre med deres håb og drømme.
Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Vi har en dynamisk hverdag, med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
Dine arbejdsopgaver omfatter derudover:
- Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner, epikriser og andet relevant
- Udekørende funktion som led i FACT
- Vejlede i og afprøve brug af tyngdeprodukter og ansøgning om dette
- Udarbejde sanseprofiler
- Stor indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver
- At indgå i undervisningsopgaver i forhold til patienter, pårørende og studerende
- Deltagelse i kvalitets- og forbedringsarbejde
Om os
F-ACT-Team Øst Frederiksberg er et tværfagligt sammensat team på 12 medarbejdere, der spænder bredt ift. alder, erfaring og interesser, hvor det er vigtigt for os, at vi har et trygt arbejdsmiljø med plads til humor.
Der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø, med fokus på trivsel, sparring og faglig udvikling, dette understøttes gennem supervision samt tværfaglig- og monofaglig undervisning.
Vores hverdag er dynamisk og præget af arbejdsglæde. Vi arbejder indenfor den kognitive referenceramme og har en recovery-orienteret tilgang, hvor vi arbejder målrettet med patienternes ønsker for bedring og øget livskvalitet.
Hvem er du?
Du er ergoterapeut, gerne med psykiatrisk erfaring, men det er ikke et krav.
Du trives både med selvstændigt arbejde og med at indgå i et team hvor vi er fælles om patienterne.
Gode grunde til at søge stillingen hos os:
- Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling
- Du bliver en del af et team hvor der er høj trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
- Der er mulighed for kurser og videreuddannelse
- Du bliver en del af en gruppe på i alt syv ergoterapeuter i ambulatoriet, der har tæt samarbejde med fokus på sparring og monofaglig udvikling på tværs af Psykiatrisk Center København.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Har vi fanget din interesse?
Så send os din ansøgning via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 7. januar 2024.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til Chefsygeplejerske Charlotte Pelch 38647300 eller teamkoordinator Rikke Møllebro 51243769. Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og rundvisning (vi har også åbent mellem jul og nytår).
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler den 12. januar 2024.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg, er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.
Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.
Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center København, Nimbusparken, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964660