Ergoterapeut til barselsvikariat hos PPR Frederiksberg med fokus på børns trivsel og udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PPR Frederiksberg søger pr. 1. december 2024 en ergoterapeut 37 timer om ugen til et barselsvikariat, som vil løbe over mindst 12 måneder. Der er mulighed for nedsat tid.

Du vil som vores nye kollega blive en del af et team med 3 ergoterapeuter og 5 fysioterapeuter, som arbejder tæt sammen med andre faggrupper, både i og uden for vores egen organisation. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt i arbejdet omkring børn og unges trivsel, læring, sundhed og udvikling.

Som ergoterapeut er man tilknyttet Frederiksberg Børneterapi, hvor vi får sager fra Familieafdelingen og Sundhedscentret. I regi af PPR får man konsultative opgaver i kommunens dagtilbud og skoler.

Arbejdsopgaverne omfatter: 

Dine primære arbejdsopgaver vil være i Frederiksberg Børneterapi og bestå bl.a. i at afdække barnet, eller den unges kompetencer og udfordringer indenfor sansemotoriske, oralmotoriske og finmotoriske funktioner. Med udgangspunkt i dette skal du kunne tilrettelægge en relevant ergoterapeutisk intervention, som motiverer, udfordrer og skaber glæde og udvikling hos barnet. Du skal samarbejde med børn og unge, der både kommer fra almen- og specialområdet samt deres forældre og professionelle netværk. 

Derudover vil du få tildelt konsultative opgaver, som omfatter rådgivning og vejledning til forældre, lærere og pædagoger - og ud fra din ergoterapeutiske vinkel klæde dem på, så barnets ressourcer kan styrkes i dets nære omgivelser og daglige miljø. Det betyder, at du bl.a. skal vurdere behovet for test/screening eller anden relevant indsats for at kunne understøtte barnets udvikling og trivsel.

Du vil desuden skulle udarbejde skriftlige og/eller mundtlige anbefalinger til eksterne samarbejdspartnere og forældre, samt udføre daglig journalføring. 

Torsdag eftermiddag er afsat til internt teammøde med fokus på faglig udvikling og videndeling.

Vi ønsker os en kollega som: 

  • Er uddannet ergoterapeut
  • Har viden om og/eller interesse indenfor børneområdet og det neurologiske felt
  • Er fagligt velfunderet og får energi af at udfordre og udvikle sin faglighed
  • Kan formidle viden ind i det tværfaglige samarbejde med en ergoterapeutisk vinkel
  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt med arbejdstilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver.

Vi kan tilbyde:

  • En varieret hverdag, hvor du selv har stor indflydelse på at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
  • Spændende og fagligt udviklende sager både monofagligt og tværfagligt
  • En arbejdsplads, hvor du har god mulighed for samarbejde og faglig sparring, både mono- og tværfagligt
  • Deltagelse i den kommende uddannelse i Søhestemad - sved, sjov og gode fællesskaber med Pernille Thomsen
  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor fokus på udvikling og trivsel er i højsæde
  • Intern og ekstern supervision
  • Et godt kollegialt sammenhold

PPR er en del af Fællesrådgivningen for Børn og Unge, som har til formål at understøtte udviklings- og deltagelsesmuligheder for kommunens børn og unge i et tæt samarbejde med bl.a. kommunens dagtilbud og skoler. I PPR er der udover ergoterapeuter og fysioterapeuter ansat logopæder, psykologer og en socialrådgiver. Du vil blive en del af et dynamisk og alsidigt arbejdsfællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ifølge gældende overenskomst efter reglerne om Ny Løn.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Anne Skovbjerg Poulsen, sektionsleder i PPR anpo04@frederiksberg.dk, ergoterapeut og koordinator Maria Tougaard mato14@frederiksberg.dk  eller TR i gruppen Marianne Ulleberg maul02@frederiksberg.dk

Ansøgningsfristen er den 21. oktober kl. 12.00.  Første ansættelsessamtale afholdes den 23. oktober og anden samtale afholdes d. 25. oktober.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Falkoner Alle 7, 2.,, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128128

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet