BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med en strategisk vigtig opgave? Befinder du dig godt i krydsfeltet mellem forretningsprocesser, it-systemer og jura? Og vil du være med til at videreudvikle og implementere it-løsninger til håndtering af partsrepræsentation? Så har vi måske jobbet til dig...
De kommende år skal vi gennemføre en række aktiviteter for at videreudvikle og implementere løsninger på partsrepræsentationsområdet – i samspil med andre udviklingsaktiviteter, hvor der er kontakt med borgere og virksomheder. Der er tale om en strategisk vigtig opgave med høj bevågenhed, som følges tæt af både styrelsesdirektører og Skatteministeriets Departement. Opgaven er kompleks og forventes at have en flerårig levetid. De fremtidige it-løsningerne til håndtering af partsrepræsentation skal forventeligt fungere sammen med Digitaliseringsstyrelsens fællesoffentlige komponent Digital Fuldmagt og sikre korrekt håndtering af fuldmagter og delegering af sager.
Vi søger derfor en erfaren projektleder til at stå i spidsen for udvalgte projekter i partsrepræsentationsporteføljen, som går på tværs af Skatteforvaltningen. Du har styr på de klassiske projektledelsesdiscipliner og kan udarbejde tidsplaner, sikre fremdrift mod milepæle, sørge for god interessenthåndtering og arbejde aktivt med mitigering af risici. Du kan selvstændigt håndtere komplekse problemstillinger og støtte dit team i specificeringen af it-løsningerne. Du har en skarp pen og tager gerne ansvar for udarbejdelse af notater og materiale til interne og eksterne interessenter. Endelig trives du i den udadvendte rolle med en stor intern snitflade og kontakt til både andre myndigheder og leverandører.
De interne udviklingsteams er organiseret i agile teams, som arbejder efter SAFe-rammeværket, mens samarbejdspartnere og opdragsgivere typisk arbejder efter mere traditionelle leverancemetoder i den offentlige sektor. Vi forventer, at dele af projektporteføljen vil skulle følge Statens It-projektmodel. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til begge metodemodeller. Den it-vendte del af projekterne vil være forankret i kontoret Brev- og Integrationsløsninger.
Om dine arbejdsopgaver
Du vil blive en del af et team, der i tæt samarbejde med andre it-funktioner og forretningssiden i Skatteforvaltningen skal bygge de nødvendige it-løsninger til bedre understøttelse af partsrepræsentation. Du kan se frem til at planlægge og gennemføre projekter i tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.
Som projektleder vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå af:
- Ledelse af projektteams og udvalgte projekter i partsrepræsentationsporteføljen
- Analyse af compliancetiltag på udvalgte systemer og tilknyttede processer
- Udarbejdelse af handlingsplaner i samarbejde med forretningsområderne
- Forberedelse, facilitering og gennemførsel af workshops
- Udarbejdelse af målbillede it-arkitektur for det kommende løsningsdesign
- Støtte projektteams i specificeringen af it-løsningerne
- Udarbejdelse af styringsdokumentation, herunder business cases, planer for gevinstrealisering, estimater, økonomiberegninger, bemandingsplaner og risikoanalyser
- Sikre fremdrift mod milepæle og foretage afrapportering til styregrupper
- Udarbejdelse af strategier for implementering af it-løsningerne.
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse og har dokumenteret erfaring med ledelse et eller flere større it-projekt/-er i den offentlige sektor – gerne med tunge juridiske aspekter. Du har erfaring med de klassiske projektledelsesdiscipliner og har relevant certificering. Du er vant til interessenthåndtering i komplekse offentlige organisationer – gerne med erfaring fra Skatteforvaltningen og dermed kendskab til it-systemlandskabet og forvaltningsprocesserne. Det vil desuden være en fordel, hvis du tidligere arbejdet med den fællesoffentlige fuldmagtsløsning. Endelig trives du med at udarbejde skriftlig dokumentation – herunder notater til interne og eksterne interessenter.
Vi forventer, at du har sans for relationer og evner at bygge bro mellem interessenterne. Du er en god kommunikator, som sikrer rettidig involvering af samarbejdspartnere og styregrupperne. Endelig er du robust og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
Om kontoret Brev- og Integrationsløsninger
Vi er et sjovt og uformelt kontor i rivende udvikling, hvor du både vil møde it-udviklere, it-arkitekter, agile roller og andre projektledere. Vi udvikler og vedligeholder integrationsløsninger, som understøtter Skatteforvaltningens it-systemer, og dermed bidrager til at den samlede forvaltning kan løse sin opgave. Kontoret har blandt andet ansvaret for dannelse og forsendelse af elektroniske breve til Digital Post og fysiske breve, systemer til udstilling af fagsystemernes data for eksterne interessenter og andre integrationskomponenter, som reducerer kompleksiteten i de øvrige it-systemer.
Vi tilbyder:
- Fitnesslokaler
- Betalt frokostpause
- Fleksibel arbejdsplads koordineret med dit team
- Billigt medlemskab af TSI, som tilbyder alt fra yoga og fodbold til løb og padel.
- Gratis parkering i p-kælder
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’Søg stillingen’ senest tirsdag den 5. marts 2024. Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lone Boe Rasmussen på telefon 7237 3353 eller projektleder Morten Boller Vilstrup på telefon 7237 6013.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977693