Erfaren pædagog søges til stabil voksenkontakt for dreng med autisme og ADHD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med autisme og ADHD? Vil du være en stabil voksenkontakt for en dreng, der har brug for tryghed og støtte? Så er dette job måske noget for dig!

Om opgaven
Formålet med bevillingen er at give drengen en tæt og stabil voksenkontakt, som han kan tale og dele svære situationer med. Det er derfor vigtigt at tilbyde ham rammerne for at danne en tryg tilknytning og relation til dig.

Drengen har brug for faste rammer og rutiner, og han trives bedst, når han er forberedt på ændringer i god tid. Han er meget glad for iPad og gaming, især Fortnite, og har en fast rutine med at spille hver dag efter skole. Målet er at du kan lave andre aktiviteter med drengen, når relationen er dannet, såsom ture i svømmehallen, på biblioteket, i skoven eller på stranden. Weekendvagter kan inkludere længere ture som fisketure.

Om dig
Vi søger en relationsdannende og stabil pædagog med erfaring inden for autisme. Du skal kunne understøtte drengen i at skabe relationer og blive socialiseret. Det er vigtigt, at du er spilinteresseret og kan deltage i drengens interesse for gaming. Derudover er det en fordel, hvis du er naturinteresseret og har viden om aktiviteter som fisketure, skovture og strandture. 
Kørekort er ønskeligt, men ikke et krav.

Arbejdstider

  • Lige uger: Onsdage kl. 14.30-16.30
  • Ulige uger: Tirsdage kl. 14.30-16.30
  • Weekend: Der kan forekomme weekendarbejde, hvor vagterne kan variere fra 2 til 8 timer efter aftale med drengens mor.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (2-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113217

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet