BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du spille en central rolle i moderniseringen og udviklingen af et forretningskritisk system med høj samfundsrelevans? Vil du arbejde med koordinering og projektstyring af et komplekst projekt med stor variation i opgaverne? Så har vi brug for dig! I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen søger vi lige nu en kompetent og erfaren projektleder med solid teknisk viden til at styre moderniseringen af legacy-systemet SKAT Ligning.
Fremtiden er digital
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet arbejder vi for at etablere fremtidens digitale Skatteforvaltning. Vi har ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af IT-systemer og dataløsninger i Skatteministeriets koncern. I tæt samarbejde med de øvrige styrelser udvikler vi løsninger, der sikrer, at Skatteforvaltningen har teknologisk tidssvarende, brugerorienterede IT-løsninger af høj kvalitet, som både overholder gældende krav, lovgivning mv. På den måde skaber vi fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor – til gavn for hele samfundet.
Kontoret SKAT Ligning, hvor vi nu vil byde en ny projektleder velkommen, arbejder med drift, vedligehold og videreudvikling af SKAT Ligning systemet, som hver dag understøtter arbejdet hos flere tusinde sagsbehandlere på tværs af Skatteforvaltningen. På trods af travlhed og deadlines vægter vi en god og uhøjtidelig atmosfære højt, og vi er glade for både vores indbyrdes holdånd og det brede, stærke samarbejde, vi har med andre kontorer, styrelser og eksterne interessenter.
Vær med til at bygge fremtidens skattevæsen
Det første projekt, du som projektleder hos os vil komme til at arbejde med, er en modernisering af systemet SKAT Ligning, som vi pt. er i gang med en analyse af. SKAT Ligning er et af vores ældre, såkaldte legacy-systemer. Det er det primære sagsbehandlingssystem for alle sager relateret til kontrol og fastlæggelse af skatter og moms for borgere, virksomheder, selskaber, foreninger mv., og det understøtter bl.a. lignings- og kontrolindsatsen inden for områderne personskat, selskabsskat og moms. Det er derfor et centralt og yderst forretningskritisk system og benyttes af ca. 4.200 brugere i skatteforvaltningen.
Når projektet, som du skal drive fremdriften af, er gennemført, vil SKAT Ligning være migreret til en platform baseret på tidssvarende og supporteret teknologi, som understøtter den fremtidige vedligeholdelse og videreudvikling af systemet samt de nuværende forretningskrav. Derudover vil systemet være veldokumenteret.
For at gennemføre dette har vi brug for en erfaren og kompetent projektleder, der kan stå for den nødvendige styring og koordinering af projektet – af såvel teknisk som forretningsmæssig karakter. Her kommer du til at stå i spidsen for et komplekst projekt, hvor de optimale tekniske løsninger skal findes, mens risici begrænses mest muligt. Du skal være med til at sikre, at projektet får et omfang og en karakter, der bedst muligt opfylder interessenternes behov, og du kommer til at skulle bruge din erfaring med at navigere mellem forskellige interesser og finde løsninger, der på bedst mulig måde tilgodeser alle. Dine primære opgaver vil være:
- Overordnet styring med, at projektet leverer iht. tidsplaner, aftalt scope og økonomi.
- Daglig projektledelse med fokus på planlægning, økonomi- og risikostyring samt involvering af interessenter og ledelse i beslutningsprocesserne
- Etablering og vurdering af løsningsalternativer i tæt samarbejde med fx forretningsanalytikere, kontorchefer og systemejere
- Kommunikation, rapportering og facilitering af samarbejde, internt og eksternt og på både projekt- og ledelsesniveau
- Effektiv eksekvering i samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder leverandører
- Udarbejdelse af projektledelsesdokumenter, ledelsesrapportering mv.
Konkret forestiller vi os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for IT eller økonomi. Derudover ønsker vi os en projektleder med en solid erfaring med projektledelse i bagagen – gerne fra lignende komplekse projekter og fra politisk styrede organisationer.
Projektet foregår på et højt fagligt niveau og har stor ledelsesmæssig bevågenhed. Det er derfor vigtigt, at du trives med at varetage et stort ansvar i spændingsfeltet mellem mange interessenter. Du bliver det centrale omdrejningspunkt for projektet og får derfor en ledende rolle, ikke kun ifm. de faktiske opgaver, men også i forhold til at skabe holdånd, motivere teamet om det fælles mål og sikre trivsel i projektgruppen.
Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende kvalifikationer:
- Du kan levere stram projektstyring gennem motiverende, kommunikerende og fremdriftsfokuseret ledelse
- Du er generelt god til at forstå IT-systemer og har tæft for at sætte dig ind i IT-relaterede emner, så du kan tale med, når vores IT-arkitekter og udviklere vender specifikke tekniske emner
- Du trives med at samarbejde i et bredt fagligt miljø og er god til at samarbejde om løsningsmodeller, når der er modstridende interesser
- Du har gennemslagskraft og er vedholdende – også når opgaven er vanskelig
- Du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt og har en professionel tilgang til ledelsesrapportering
- Du kan navigere i en stor, kompleks og politisk styret organisation med mange interessenter.
Du får 14 dedikerede kolleger i kontoret, hvor vi arbejder fleksibelt uden faste pladser men i en teamstruktur – ud over kontorchefen er her systemejere, projektmedarbejdere og en IT-arkitekt. Vi vægter balancen mellem arbejds- og privatliv højt og har stor fokus på medarbejdernes trivsel. Kontoret er en del af fagområdet Virksomhed, Opkrævning og Analytics, som bl.a. understøtter Skattestyrelsens forretningsdrift og -udvikling via IT-drift, forvaltning, videreudvikling og nyudvikling af it-systemporteføljen.
Fagligt vil du komme ind i en organisation, hvor der arbejdes med store og komplekse systemer, som ikke alene skal fungere, men som også skal udvikles, imens de kører. Det kræver en høj grad af faglighed og dedikation. Vi bestræber os til gengæld på at give plads til mennesker, der forstår opgaven, og som vil være med til at tage det næste store skridt i offentlig teknologiudvikling: Her er plads til ambitioner og karriereudvikling. Hvis du har lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger og har den faglighed, opgaven kræver, kan dette være lige den rigtige stilling for dig!
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send motiveret CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 31. december 2023. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Du er velkommen til at kontakte kontorchef Elisabeth Helene Rothmar på telefon 72379371, hvis du vil høre mere om stillingen.
Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten [AC], overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958369