BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erfaren behandlersygeplejerske til ansættelse i en fast stilling pr. 1. oktober 2024. Din primære ansættelse og reference vil være til Akutklinikken, men dine vagter vil være på begge afdelinger og matrikler i vores skadespor.
Vi ønsker at gøre det endnu bedre for vores skadepatienter på begge matrikler og har derfor prioriteret at have en behandlersygeplejerske mere i Akutmodtagelsen, der skal indgå i et tværfagligt team i skadesporet med særlig fokus på overblik, supervision samt at behandle skadepatienter.
Dine primære opgaver vil være
- At arbejde selvstændigt som behandlersygeplejerske
- Modtagelse og behandling af patienter med mindre ortopædiske skader herunder:
- Primær vurdering, undersøgelse, pleje og behandling
- Afslutning af patientforløbet til enten hjemsendelse eller indlæggelse
- At være i tæt samarbejde med læger, sekretærer og andre (behandler)sygeplejersker om koordinering og behandling af patientforløb
- At have en superviserende rolle
- Er uddannet behandlersygeplejerske. Erfaring som behandlersygeplejerske vil blive prioriteret, men andre kvalifikationer vil også komme i betragtning
- Ved hvor vigtigt det er at skabe tryghed og omsorg for patienten
- Spiller sine kollegaer gode og har holdånd
- Tager ansvar, er engageret og kan arbejde selvstændigt
- Kan prioritere sine arbejdsopgaver løbende og bevare overblikket i pressede situationer
- Kan arbejde hver 3. weekend
- Har lyst til at have varierede og uforudsigelige, udfordrende og meningsfulde dage
- En fast stilling
- Vagter i skadesporet på begge matrikler, Bispebjerg Akutmodtagelse og Frederiksberg Akutklinik
- En grundig introduktion til Akutklinikken og Akutmodtagelsen
- God og individuel vagtplanlægning
- Et godt mono- og tværfagligt læringsmiljø
- Godt kollegialt sammenhold, høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde
Akutklinikken er en ortopædkirurgisk klinik, hvor vi primært modtager patienter med mindre ortopædkirurgiske skader som sår, flænger der skal sutureres, frakturer, distorsioner, fremmedlegemer i øjne mv. Vi modtager ca. 30.000 patienter årligt og har åbent i tidsrummet kl. 9:00 – 21:00.
Akutklinikken har en sygeplejerskegruppe, som alle er uddannede behandlersygeplejersker. Arbejdsdagen er præget af et tæt mono- og tværfagligt samarbejde, hvor vi er gode til at understøtte og sparre med hinanden. Vi har en høj faglig standard og ønsker kontinuerligt at udvikle denne.
Akutmodtagelsen er kendetegnet ved sin brede akutprofil og korte forløb, med modtagelse af både medicinske og kirurgiske patienter, der er akut syge eller er kommet til skade. Vi modtager ca. 74.000 patienter årligt, hvoraf ca. 21.000 er skadepatienter.
Hos os er både tempoet og fagligheden høj.
Vi prioriterer udvikling og kvalitet i sygeplejen, samt omsorg for både patienter og personale.
Vores Akutmodtagelse ligger centralt i byen og det præger vores patientklientel og arbejdsopgaver. Vi kan mærke byens puls og Københavns aktiviteter og deraf spænder opgaverne vidt og kræver bred faglighed.
Patienterne kommer til os af flere veje
- Meldt via 1813
- Meldt via egen læge
- Selvhenvender
- Ambulanceindbragt
Både Akutklinikken og Akutmodtagelsen er en del af den samlede Akutafdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Vi har derfor et tæt samarbejde og arbejder kontinuerligt på at skabe gode patientforløb.
Du er meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende rundvisning i Akutklinikken og i Akutmodtagelsen.
Du kan også få et indtryk af vores arbejdsplads ved at se mere på Instagram: Akutmodtagelsen_bfh
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Signe Dollerup, oversygeplejerske, på telefon 30 91 42 51.
Løn og ansættelsesvilkår I forhold til gældende overenskomst mellem Region H og DSR/ ny løn.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 15. august 2024 klokken 8.00
Vi afholder samtaler: Tirsdag d. 20. august 2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke , 2400 København NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071118