BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Fasangården søger pædagogmedhjælpere til vores børnehus.
Stillingerne er på 30-36 timer om ugen, med start 1. november.
På stuen vil du få to pædagog kollegaer, og sammen skal I varetage udvikling, dannelse, læring og trivsel for børn i alderen 0-6 år. Du kommer til at synge, danse, gå på tur, skifte rigtig mange bleer, spille bold, feje gulve, holde møder med dine kollegaer og meget, meget mere. Det er aldrig kedeligt i vores børnehus!
Vi søger også pædagogmedhjælpere til flyverstillinger. Som flyver vil du komme rundt på alle stuer i huset og komme til at kende alle vores skønne børn. Som flyver har du i gennemsnit 30 timer om ugen og i perioder kan du optjene flere timer.
I Fasangården har vi et godt arbejdsmiljø. Vi sladrer ikke om hinanden og vi har en hverdag fyldt med humor og de fleste af os har let til grin. Som medarbejder på Fasangården vil du indgå i teams med unge mennesker og nogle som har været i huset i længere tid. Livslange venskaber er blevet dannet på Fasangården – og det er vi faktisk lidt stolte af.
Du behøver ikke at have arbejdet med børn tidligere. Vi forventer dog, at du er ivrig for at lære om børn og deres udvikling. Du må gerne have let til smil og være præsentabel og imødekommende. Vi forventer ligeledes, at du er mødestabil og pligtopfyldende. At arbejde med små børn er ikke en let tjans, men vi lover, at du vil få så meget igen!
Du kan læse meget mere om os på www.frb-fasangaarden.aula.dk
Vi forventer, at du har orienteret dig på vores hjemmeside og sat dig ind i vores pædagogiske retning, inden du søger stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt indgået aftale om ny løn.
Det er i Frederiksberg kommune et krav at vi indhenter straffeattest og børneattest.
Ansøgningsfrist: d. 15. oktober 2023
Ansættelsessamtaler: d. 23. oktober 2023
Vi glæder os til, at læse din ansøgning, som du sender via linket på siden her.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Falkonergården, Falkoner Allé 130, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913295