Er du Frederiksberg Gartner- og Vejservices nye anlægsgartner?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Park- og Byvedligehold, der er en del af Frederiksberg Gartner- og Vejservice (FGV) i Frederiksberg Kommune, søger vi en anlægsgartner til at drifte byens grønne områder og veje med start hurtigst muligt. 

Park og By- vedligehold er en understøttende funktion for FGV, der sikrer, at Frederiksberg fremstår ren og pæn. Vi anlægger bede, holder byrummet rent, tømmer affaldsspande, plejer kommunens grønne områder og udfører stort set alle akutopståede opgaver.

Som vores nye anlægsgartner bliver du en del af en større enhed med 55 kolleger, hvoraf der er 18 gartnere, som varetager vedligehold af de grønne arealer og renhold på Frederiksberg.

Kan du nikke genkendende til nedenstående, er det måske dig, som er vores nye gartner. 

Du: 

  • Er fagudlært gartner med kundskaber indenfor både det grønne og grå område
  • Kan udføre fysisk krævende arbejde
  • Er venlig og god til at kommunikere med borgerne i bybilledet
  • Trives med at arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre
  • Vægter samarbejde højt og kan tage ansvar for at få arbejdet til at lykkes
  • Trives med alsidige arbejdsopgaver, hvor du kommer rundt i hele byen
  • Du er positiv og imødekommende af natur 
  • Kan tale og skrive dansk og har flair for IT
  • Har kørekort til minimum bil(B)
  • Det vil være en fordel hvis du har kurset ’Vejen som arbejdsplads’

 

Vi tilbyder et alsidigt job hvor samarbejde vægtes højt
Arbejdet består primært af vedligehold af byens grønne parker, anlæg og pladser, samt pleje af træer, blomster osv. Derudover skal du sammen med kolleger sikre renhold og vedligeholdelse af byens veje, fortove og cykelstier. I vinterperioden vil du indgå i vinterbekæmpelse i dagtimerne med mulighed for at deltage i vintervagtsordningen. 

Du bliver i første omgang tilknyttet et fast team i et af vores fire områder.

Du bliver en del af en organisation som er under stadig udvikling, både i forhold til den enkelte, men i høj grad også som en helhed. Vi tilbyder dig et udfordrende job i en virksomhed med stor gejst, og hvor både personlig og faglig udvikling vægtes højt. Vi har en fri omgangstone og et stort socialt engagement.

Der er tale om en fuldtidsstilling, med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Dit daglige arbejdssted bliver FGV, Skellet 27, 2000 Frederiksberg.
 

Spørgsmål og ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte driftsleder Sandra Petersson på telefon 28984721 eller Junes Akchar på telefon 28984622
Ansøgningsfristen er søndag den 14. april og samtaler afholdes løbende med henblik på en besættelse af stillingen hurtigst muligt.

 

Om os 

Frederiksberg Gartner og Vejservice (FGV) er en afdeling under By- Kultur og Miljøområdet (BKM) i Frederiksberg Kommune. Vi er 190 ansatte og varetager drift og vedligehold af de offentlige veje, fortove, cykelstier, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteterne på Frederiksberg. Yderligere afhenter vi affald i kommunen. Vi udfører faste driftsopgaver for Frederiksberg Kommune, men byder også ind på kommunens mindre anlægsopgaver i konkurrence med private virksomheder. Vi gør det godt, men vil gerne gøre det endnu bedre.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Skellet 27, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016293

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet