BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Betty arbejder vi målrettet på at skabe trivsel og hjem som både er udviklende og trygge. Vores beboere er voksne mennesker med udviklingshæmning og/eller autisme, alle med hver deres skønne og særlige personligheder. Vores beboere har aktive liv og for at trives, må de have gode nætter. Har du lyst til at være en del af et hold som sikrer dette for vores beboere, er du måske den vi søger.
Vores gode nattevagt har søgt nye oplevelser, så nu leder vi efter en ny engageret nattevagt, der har lyst til at give vores borgere den bedste pleje, omsorg og opmærksomhed i løbet af natten.
I stillingen som nattevagt på Betty 2 sal, tilkobles du et rul med en allerede eksisterende nattevagt på etagen. I vil derfor sammen skulle løse de opgaver der er/opstår gennem natten. Arbejdet består primært i opsyn, omsorg, personlig pleje – ved behov, samt lettere praktiske opgaver der kan løses i løbet af natten. Derudover skal 2. sals nattevagt træde til i tilfælde af brug for kortvarig hjælp på anden etage i forbindelse med fald. Om morgenen hjælper man dagvagterne med at få beboerne på etagen godt op og afsted i dagbeskæftigelse.
Betty 2 sal er en etage i bevægelse. Der bor pt 6 skønne borgere med større fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for hjælp og støtte i mange af dagligdagens aspekter. Derudover tager 2 sal også imod faste borgere i aflastning, hvilket vil sige at der nogle nætter vil være flere borgere end de 6, at holde opsyn med og hjælpe.
Ved ansættelse på Betty får du:
- Et fast team af nattevagter som kan sparres med på vagten, ved behov.
- God on-boarding proces med introvagter på de etager hvor du tilkobles og særligt den etage hvor du er en del af morgenholdet.
- Engagerede ledere og medarbejdere der arbejder for at skabe de bedste rammer for arbejdet.
- Et trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, medinddragelse og rig mulighed for involvering.
Stillingerne er på 34 timer med opstart hurtigst muligt. Der arbejdes med 5/2 og der er weekendarbejde hver anden weekend i lige uger.
Deadline for ansøgning er 23.08.24 kl. 12 og der afholdes samtaler løbende.
Ved spørgsmål til stillingerne på kan afdelingsleder Mie Sander Andersen på telefonnummer 28 98 39 75
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Betty Nansens Alle 51, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094764