BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et dedikeret team, der leder og opbygger et nyt center med hovedfokus på modernisering og drift af Motorstyrelsens systemunderstøttelse? Er du klar til at spille en nøglerolle i understøttelsen af et system med stor betydning for finansieringen af den offentlige sektor? Så kunne du meget vel være den kontorchef, vi søger i Udviklings – og Forenklingsstyrelsen.
Om Udviklings – og Forenklingsstyrelsen (UFST)
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) er en af de syv styrelser i Skatteforvaltningen. Vi understøtter vores kolleger i Skatteministeriets Koncern i et partnerskab om drift, videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger. Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer UFST fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Motorsystemet (Motorregistret) understøtter registrering – og afgiftsberegning af køretøjer i Danmark og indeholder således informationer om mere end 4 mio. registrerede køretøjer. Systemet udveksler informationer med en række eksterne systemer og aktører herunder forsikringsselskaber, myndigheder og private aktører.
Din rolle som kontorchef for det nyoprettet center for Motordomænet
Som kontorchef for det nyoprettede Center for Motor vil du, sammen med din kontorchef kollega og kontorets/centerets dygtige medarbejdere, få det overordnede ansvar for systemunderstøttelsen på motorområdet. Dette inkluderer styringen af udvikling og drift med fokus på motorregistret. Leverandørstyring og et tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere er nøgleelementer for at sikre, at Motorstyrelsens forretningsmæssige behov implementeres korrekt med hensyn til funktionalitet, teknologi og økonomi. Du skal derfor kunne samarbejde effektivt både med eksterne leverandører og Motorstyrelsen som en intern kunde på systemet.
Dine centrale ansvarsområder inkluderer:
- Ledelse af arbejdet med drift og videreudvikling af DMR i overensstemmelse med moderniseringsplaner, herunder it-arkitektur og roadmap.
- Konsolidering af den eksisterende arkitektur i DMR ved hjælp af metoder, værktøjer og logisk samt fysisk applikationsarkitektur.
- Have det overordnede ansvar for opdatering og opfølgning på IT-plan og roadmap for motorområdet.
- Sikre et velfungerende strategisk partnerskab med Motorstyrelsen.
Vi forestiller os, at du er engageret i ledelsesopgaven, en stærk kommunikator og formår at lede og motivere en gruppe af dygtige og specialiserede medarbejdere. Du trives i samarbejdet på tværs af mange interessenter, og formår at levere resultater, som styrelsen i sin helhed får gavn af
Du har:
- Omfattende ledelseserfaring og er klar til at lede et center med spændende opgaver, som har en afgørende rolle i styrelsens arbejde.
- Evnen til at være en synlig, pålidelig og inspirerende leder, der kan fastsætte klare mål og drive området fremad med en motiverende tilgang.
- Erfaring med ledelse af specialister og evnen til at sætte retning for medarbejderne.
- Erfaring med kravspecificering, test, drift, support og vedligehold.
- En fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et komplekst setup, hvor samarbejde med en ledelseskollega, mange interessenter og flere leverandører er en del af dagligdagen.
Du bliver en del fagdomænet Gæld, Motor, Sikkerhed og Digital Arbejdsplads i Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Området består af fire underdirektørområder, hvor centeret hører under området Motor og Digital Arbejdsplads.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 28. december 2023. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Dronningen.
Vi holder samtaler løbende. Kandidater til stillingen kan forvente at skulle gennemgå test i ansøgningsprocessen.
Yderligere oplysninger omkring stillingen kan fås ved kontakt til underdirektør Simon Bremerskov Jensen tlf. nr. +45 5155 1942.
Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i bestemmelserne i rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Tiltrædelse snarest muligt, eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil primært være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958524