Engageret DevOps Engineer til videreudvikling af Machine Learning platform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du hjælpe os med at videreudvikle en robust Data Science-platform? Kunne du tænke dig at understøtte udvikling, kvalitetssikring og drift af løsninger inden for Machine Learning (ML) og Artificiel Intelligence (AI)? Motiveres du af at implementere DevOps og/eller MLOps principper? Vil du være med til at gøre en forskel for at sikre finansieringen af velfærdssamfundet ved at bygge fremtidens data- og analysebaserede Skatteforvaltning?

Udvikling og drift i brugerorienteret kontor
Center for Avanceret Analyse er et center, hvor vi har samlet en lang række specialister inden for Data Science, MLOps, DevOps og Linux system administration. Vores vigtigste formål er at sikre en solid og lovmedholdelig platform for anvendelse af Data Science-løsninger i Skatteforvaltningen og sikre, at den tilgængelige værktøjskasse løbende optimeres og automatiseres. Skatteforvaltningens Data Science-løsninger modvirker svig og dermed bidrager vi til finansieringen af velfærdssamfundet.

Som DevOps Engineer har du tre lige vigtige opgaver, som du i dagligdagen balancerer i overensstemmelse med forretningens behov:

  • Implementering af DevOps og MLOps principper i en ML- og AI-platform for at facilitere udvikling og produktionslægning af AI- og andre avancerede analytiske løsninger
  • Support til brugerne af denne platform
  • Drift af platformen.
I dagligdagen betyder dette, at du bidrager med at implementere de overordnede principper for AI og ML modeludvikling og avancerede analyser i Skatteforvaltningen. Sammen med dit team udvikler og vedligeholder du en udviklingsplatform og continuous delivery pipelines, hvor AI-løsninger og avancerede analyser udvikles, testes og produktionslægges. Derudover stræber teamet hele tiden efter, at platformen driftes og videreudvikles, så udviklingstiden for løsningerne er så kort som mulig. Vi er altid i tæt dialog med brugerne på platformen og hjælper dem med at finde de rigtige teknologiske løsninger, som passer ind Skatteforvaltningens overordnede arkitektur samt til brugernes behov. Vi arbejder på egne Linux servere, men en af dine opgaver vil også være at hjælpe os i den nuværende transition til en containerbaseret (og på sigt cloudbaseret) platform. Udviklingen foregår i sprints med udgangspunkt i SCRUM og SAFe (Scaled Agile Framework).

Som DevOps engineer i UFST vil du derfor arbejde med:

  • Udvikling og videreudvikling af CI-/CD-pipelines
  • Implementering af Quality Assurance (QA) best practices i udviklingsmiljøer og pipelines
  • Udvikling og vedligehold af den infrastruktur, som tillader stabil drift af ML modeller
  • At vejlede Data Scientists med at finde de rigtige teknologiske løsninger på komplicerede problemer i samarbejde med løsningsarkitekter
  • Sikring af overholdelse af MLOps-standarder og -krav
  • Udvikling og vedligehold af applikations- og modelovervågning
  • Bidrage i udviklingen af centrets best practices inden for IT-udvikling.
Fremragende kompetencer og solid erfaring
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad i software engineering eller informationsteknologi, en professionsbachelor i softwareudvikling eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Du kan også have opnået dine faglige kompetencer gennem solid erfaring med området og have dokumentation herfor.

Det er afgørende, at du har talent og gerne erfaring inden for softwareudvikling, implementering af CI/CD-pipelines samt udvikling og vedligehold af disse. Du har måske endda erfaring med at arbejde med Configuration as Code (CasC).

Du er vant til at arbejde med Jenkins, Github og Python. Derudover er det en fordel at kende til følgende teknologier: Ansible, Linux, SQL, MLFlow, Conda, Docker, Rancher/Kubernetes, Sonarcube, Rstudio/Posit, VSCode, Azure. Og så har du naturligvis lyst til at lære og implementere nye teknologier.

Som person er du nysgerrig omkring nye udviklingsmuligheder og teknologier, og vil gerne hjælpe Skatteforvaltningen med at følge med udvikling, så forvaltningen får de bedste muligheder for at bidrage til velfærdssamfundet. Du har øje for, hvad brugerne på sigt kan få behov for, så vi er på forkant med Skatteforvaltningens krav og ønsker til vores platform. Idet vi er langt i udviklingen af vores platform, ser vi gerne, at du også motiveres af at arbejde med compliance og drift.

Center for Avanceret Analyse – din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i Center for Avanceret Analyse, hvor over 50 specialister er med til at udvikle og levere løsninger til hele Skatteforvaltningen inden for ML, AI, Robotic Process Automation (RPA) og Business Process Management (BPM).

I centeret anvender vi de nyeste metoder og algoritmer til at sikre, at vi har et moderne datadrevet skattevæsen. Vores analytiske løsninger hjælper sagsbehandlerne med at kvalificere, strukturere og forudsige udfald i store sagsmængder, hvilket bidrager til bedre vejledning af borgere og virksomheder og samtidig er en vigtig del af svigsbekæmpelsen. Korrekt indbetaling af skatter og afgifter til tiden skaber værdi for såvel sagsbehandlere, borgere og virksomheder og det danske velfærdssystem.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 11. marts 2024. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Hector Bernal, tlf. 72 37 28 76.

Vi afholder samtaler løbende samt efter ansøgningsfristens udløb.

Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5999139

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet