Elsker du at arbejde i frisk luft, væk fra trafik og menneskemylder - og er du samtidigt rar og imødekommende - så er du måske vores nye graver/specialarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til Solbjerg Kirkegård, Søndermark Kirkegård- og Krematorium og Frederiksberg Ældre Kirkegård i Frederiksberg Kommune, søger vi en graver/specialarbejder til at varetage opgaver i forbindelse med urne- og jordfæstelser samt vedligeholdelse af kirkegårdenes arealer. 

 

Vi tilbyder

  • Gode kollegaer med stor faglighed på området
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, socialt samvær og faglig stolthed er i højsædet
  • Frugt- og massageordning
  • Stor indflydelse og medbestemmelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag

 

Om dig:

  • Du er lærenem og har en positiv indstilling til opgaverne og forstår, at din funktion er med til at sikre hele kirkegårdenes drift.
  • Du er glad af natur og god til at samarbejde med andre på tværs af faggrupper
  • Du er mødestabil, fleksibel, arbejdsom og kan arbejde selvstændigt
  • Du har et godt overblik og en stærk ordenssans
  • Du har hænderne skruet rigtigt på og kan bidrage med nye ideer til opgaveløsninger
  • Du har som minimum kørekort B og kendskab til kørsel med diverse maskiner, herunder gravemaskine (oplæring vil finde sted)
  • Du har basale IT-færdigheder 
  • Du er serviceminded og imødekommende med en naturlig indlevelsesevne og situationsfornemmelse
  • Du har sans for at møde mennesker i sorg og glæde og kan være nærværende, respektfuld, lyttende, diskret og loyal som naturligt led i arbejdet. 

 

Arbejdsopgaver: 

Dine opgaver vil bestå af følgende:

  • Gravning til urne- og kistebegravelser
  • Pleje af fællesarealerne på kirkegårdene i form af græsklipning, affaldstømning, ukrudtsbekæmpelse, renholdelse m.v.  på kirkegårdene 
  • Vintertjeneste på kirkegårdene hver 2. weekend i vinterperioden
  • Administrative opgaver som registrering af urnenedsættelser og kistebegravelser og korrespondance via telefon og e-mail mv. 

 

Din arbejdsdag vil blive afvekslende, og du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. På sigt vil du blive oplært i kapeltjeneste, krematoriedrift og i at kunne varetage betjentopgaver i forbindelse med begravelser. 

Du vil få hovedsæde på Solbjerg Parkkirkegård, men med opgaver på alle tre kirkegårde.  Lejlighedsvist lørdagsarbejde må påregnes.

 

Du får en arbejdsplads med brede rammer og dedikerede kollegaer

Vi tilbyder dig et udfordrende job i en virksomhed med stor gejst, en fri omgangstone og et stort socialt engagement.

Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.  Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning. Arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet kl. 6-17.30 i sommerhalvåret og kl. 7-16.30 i vinterhalvåret.

 

Ansøgningsfrist er den 9. Juni, samtaler afholdes løbende med henblik på hurtig ansættelse, dog med start senest den 1. august 2024. 

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt da driftsleder Mikael Kaarsgaard på telefon 28984661.

 

Om os 

Frederiksberg Gartner- og Vejservice har 180 ansatte og varetager drift og vedligehold af de offentlige veje, fortove, cykelstier, grønne områder, kirkegårde og idrætsfaciliteterne på Frederiksberg. Yderligere afhenter vi dagrenovation i kommunen. Vi er en offentlig virksomhed, som både udfører faste driftsopgaver for Frederiksberg Kommune, men vi byder også ind på mindre anlægsopgaver i konkurrence med private virksomheder. Gennem de seneste otte år har vi systematisk arbejdet med at optimere vores drift bl.a. via nytænkning inden for konkurrenceudsættelse af forskellige opgaveområder. Vi gør det godt, men vi er altid nysgerrige efter at blive klogere på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederiksberg Kommune, Skellet 27, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043257

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet