BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Frederiksberg Kommune søger elever til hovedforløbet på Den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU) med uddannelsesstart d. 12. august 2024.
Uddannelsen:
Den Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU) er en erhvervsuddannelse, der giver en bred indføring i det pædagogiske felt. Uddannelsen giver mulighed for at læse videre til pædagog og socialrådgiver.
PAU uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Den teoretiske del foregår på Københavns professionshøjskole, Campus Carlsberg, hvor du har i alt fire skoleperioder på 6, 14 og 16 og 11 uger. Den praktiske del består af tre oplæringsperioder på 12, 22 og 26 uger.
Dine oplæringsperioder vil foregå i to forskellige daginstitutioner i Frederiksberg Kommune. Du har hos os mulighed for at komme i oplæring i daginstitutioner for børn i alderen 0-6 år, dvs. vuggestuer og børnehaver. Nogle af vores institutioner har også familiestuer, skovafdelinger og specialgrupper, hvor du har mulighed for at søge hen.
Hovedforløbet tager i alt godt to år.
Adgangskrav:
Det er en forudsætning for at starte på PAU uddannelsens hovedforløb, at du har bestået grundforløb 2 rettet mod pædagogiske assistenter.
Vi forventer:
- at du brænder for at arbejde med små børn og sørge for, at de er glade og har det godt
- at du nyder at være sammen med børn og for eksempel kan lide at lege, lave pædagogiske aktiviteter og tage på tur ud af institutionen
- at du har lyst til at hjælpe børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber med at være sammen med andre børn på gode og positive måder
- at du er empatisk og har en anerkendende tilgang til både børn og deres forældre
- at du er motiveret for at udvikle dig både fagligt og menneskeligt
- at du er ansvarsbevidst og mødestabil
- at du er engageret og kan tage ansvar for dit uddannelsesforløb
- at du kan arbejde selvstændigt, men også indgår positivt i et samarbejde med andre
Vi tilbyder:
- at du får tilbud om oplæringsforløb i daginstitutioner med dygtige og erfarne praktikvejledere
- at du bliver undervist på Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg
- at du under dit uddannelsesforløb har en fast kontaktperson i Frederiksberg Kommune
Der afholdes jobsamtaler i midten af april 2024.
Løn og ansættelsesvilkår:
- Arbejdstid 37 timer ugentligt
- Løn efter gældende overenskomst
Har du spørgsmål:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Harpsøe på telefon 28980228 eller mail: caha10@frederiksberg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Kommune, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011821