BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der er tale om et antal deltidsstillinger som undervisningsassistent med tidsbegrænsning til tre år og med mulighed for to forlængelser af hver tre års varighed.
Stillingen omfatter (eksempler):
Du kan ansøge på en eller flere af nedenstående aktiviteter i Finansiering:
- Undervisning i øvelser på bachelorniveau.
- Forelæsninger på bachelorniveau.
- Vejledning og bedømmelse af projekter inden for ét eller flere af temaerne A) Optioner og andre derivater, B) Danske aktier, C) Norske og svenske aktier, D) Ikke-skandinaviske aktier, E) Obligationer, F) Porteføljestyring og performancemåling, G) Børsintroduktioner, H) Kapitalstruktur og værdiansættelse mv., I) Fusioner og virksomhedsovertagelser, J) Private equity/Venture capital, K) Porteføljestyring og performancemåling, L) Danske investeringsforeninger, M) Udenlandske investeringsforeninger, N) Livsforsikring og pensionsopsparing og O) International Finansiering.
Første forløb vil være i efteråret 2024 eller senere og i øvrigt efter aftale.
Ansættelsestidspunkt aftales individuelt.
Kvalifikationer:
Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen, og undervisnings-/vejledningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget.
Du har en kandidateksamen med en finansieringsteoretisk stærk profil. Foruden dine rigtig gode eksamenspræstationer har du også aktuel relevant viden f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed. Du indgår gerne i vidensdeling med dine kolleger.
Ved ansøgning om at forestå vejledning og bedømmelse af projekter om optioner og andre derivater forudsættes en dokumenteret stærk kvantitativ
baggrund.
Dette opslag omfatter bl.a. aktiviteter, der skal varetages på dansk, hvorfor beherskelse af dansk til brug for undervisning og/eller vejledning på dansk er en nødvendig kvalifikation, som for ikke danske statsborgere skal adresseres i ansøgningen.
Ansættelsesforhold:
Ansættelse sker som undervisningsassistent med tiltrædelse efter aftale.
Løn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere efter behov i de enkelte semestre og kan højst være 780 timer pr. studieår. I forbindelse med ansættelse som undervisningsassistent må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt til at deltage i lærermøder.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Supplerende oplysninger:
Viceinstitutleder, lektor Bjarne Florentsen, 3815 3609, bf.fi@cbs.dk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er mandag 4. marts 2024.
Din ansøgning:
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.
Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed – skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.
Ansøgningsfrist: 4. marts 2024.
Søg online
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-status, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (5-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981017