En stilling som ekstern lektor med særligt henblik på undervisning inden for organisatorisk ledelsesudvikling og ledelsespraksis ved Institut for Management, Society and Communication er ledig til besættelse den 1. juli 2026.
Som ekstern lektor har du mulighed for at anvende din viden til at uddanne både unge mennesker og give dem et indblik i dine praktiske erfaringer samt erfarne praktikere. På CBS er de eksterne lektorer et vigtigt supplement til forskernes undervisning. Funktionen som ekstern lektor giver dig desuden mulighed for at opdatere din teoretiske viden, diskutere med engagerede studerende og blive del af et internationalt fagligt miljø.
Der er tale om en fast deltidsstilling, som er tidsubegrænset.
MSC’s forskning og undervisning relaterer sig til de dynamiske forhold, der eksisterer mellem erhvervslivet og samfundet og en ansvarlig ledelse af disse. MSC mobiliserer en vidtrækkende viden inden for ledelsesområdet og erhvervslivet såvel som human- og samfundsvidenskab. Dette er organiseret i tre indbyrdes forbundne forskningsmiljøer: CBS Sustainability; Centre for Business and Development Studies; the Communication, Organisation and Governance Research Cluster
Stillingen omfatter
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i organisatorisk ledelsesudvikling og ledelsespraksis
- Online undervisning – blended learning
- Vejledning af de studerende i forbindelse med projekter og opgaver
- Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
- Gennemførelse af eksaminer og andre evalueringer
Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er kandidatniveau og ansættelse som ekstern lektor forudsætter:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet (En hovedstilling er en ansættelse som adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker eller professor/professor MSO).
- En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
- Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
Dine øvrige færdigheder
- Ud over relevant kandidateksamen, lægges der vægt på specialisering samt faglig indgående viden om for de respektive kursers indhold.
- Du fungerer godt i teams, værdsætter fælles indsats og bidrager konstruktivt til det faglige miljø.
- Du kan formidle komplekst stof klart og engagerende til erfarne praktikere såvel som personer under uddannelse, der er ved at lære praksis
- Det vil være en fordel, hvis du har relevant erfaring fra undervisning og vejledning på universitetsniveau
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf.
I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor skal du gennemgå et pædagogisk introduktionskursus til universitetspædagogik arrangeret af CBS.
Du vil blive tilknyttet en forsker på instituttet som vil være din faglige kontaktperson. Du forventes at deltage i faglige arrangementer med relevans for den undervisning, du varetager, og du vil desuden blive en del af instituttets netværk af eksterne undervisere.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Christine Lenstrup, Studielektor, tlf. 38153166, cle.msc@cbs.dk.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Eksamensbevis
- Undervisningsportfolio
- Publikationsliste, hvis relevant for stillingen
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.
Ansøgningsfrist 11-05-2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b2f54b29-6b16-476f-857c-95de1e85cf8b