BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Et ansat stillinger som ekstern lektor inden for Netværk og projektledelse med særlig henblik på undervisning inden for HA-Projektledelse ved Institut for Organisation er ledige til besættelse snarest muligt.
Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.
Stillingen omfatter
- Undervisning i Netværk og projektledelse
- Vejledning af de studerende
- Udarbejdelse af undervisningsmateriale og eksamensopgaver
- Deltagelse i eksamen
Undervisningen vil være som fremmødeundervisning i dagtimerne.
Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er kandidatniveau og ansættelse som ekstern lektor forudsætter:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet (En hovedstilling er en ansættelse som adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker eller professor/professor MSO).
- En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
- Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf.
I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor skal du gennemgå et pædagogisk introduktionskursus til universitetspædagogik arrangeret af CBS.
Du vil blive tilknyttet en forsker på instituttet som vil være din faglige kontaktperson. Du forventes at deltage i faglige arrangementer med relevans for den undervisning, du varetager, og du vil desuden blive en del af instituttets netværk af eksterne undervisere.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte postdoc Søren Lund Frandsen, slf.ioa@cbs.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 6. november 2023.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Eksamensbevis
- Undervisningsportfolio
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.
Ansøgningsfrist: 06-11-2023
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924699