BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En eller flere stillinger som ekstern lektor i fagområdet Finansiering ved Institut for Finansiering er ledig til besættelse efter aftale.
Som udgangspunkt er der tale om en midlertidig 3-årig deltidsstilling med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed. Endvidere kan der i særlige tilfælde ansættes uden tidsbegrænsning.
Institut for Finansierings mål er at producere finansiel forskning, undervisning og formidling på et højt internationalt kvalitetsniveau og af væsentlighed for det danske samfund.
Stillingen omfatter (eksempler):
- Vejledning, eksamination og bedømmelse af bachelorprojekter og/eller projekter på kandidatniveau
- Forelæsninger på bachelorniveau
Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer.
Du har en kandidateksamen med en finansieringsteoretisk stærk profil. Foruden dine rigtig gode eksamenspræstationer har du også aktuel relevant viden f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed.
Undervisnings- og/eller vejledningsmæssige kvalifikationer på universitetsniveau i fagområdet Finansiering forudsættes, og dokumentation heraf via studentertilfredshedsmålinger indgår i bedømmelsesgrundlaget.
Ved bedømmelsen lægges vægt på et stærkt helhedsindtryk mht. forudsætningerne for at kunne bestride stillingens arbejdsopgaver.
Dette opslag omfatter bl.a. aktiviteter, der skal varetages på dansk, hvorfor beherskelse af dansk til brug for undervisning/vejledning er en nødvendig kvalifikation, som for ikke danske statsborgere skal adresseres i ansøgningen.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf.
I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor skal du gennemgå et pædagogisk introduktionskursus til universitetspædagogik arrangeret af CBS.
Der forventes en positiv indstilling til vidensdeling, herunder at selvudviklede undervisningsmaterialer og præsentationer mv. kan anvendes af og til inspiration for instituttets medarbejdere.
Du vil blive tilknyttet en forsker på instituttet som vil være din faglige kontaktperson. Du forventes at deltage i faglige arrangementer med relevans for den undervisning, du varetager, og du vil desuden blive en del af instituttets netværk af eksterne undervisere.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder, lektor Bjarne Florentsen, bf.fi@cbs.dk.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 15. januar 2024.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Eksamensbevis
- Undervisningsportfolio
- Publikationsliste, såfremt eventuelle publikationer ønskes inddraget i bedømmelsen
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.
Ansøgningsfrist: 15-01-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920180