Dygtig DevOps-udvikler til værdiskabende app-løsninger i Skatteforvaltningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du løfte hele kontorets arbejde gennem en stærk værktøjskasse og et DevOps-mindset? Brænder du for at sikre flow, feedback og continuos learning i vores arbejde med produkter gennem hele deres livscyklus?

Vi leder efter en dygtig DevOps-udvikler, der vil være med til at løse vigtige samfundsmæssige opgaver gennem intuitive og værdiskabende app-løsninger for både interne og eksterne målgrupper i Skatteforvaltningen.

Det vi skal, det er at bevise, at offentlig IT kan leveres smartere, hurtigere og i bedre kvalitet – med slutbrugerens værdiskabelse i fokus, og det er ret fedt at være med til” fortæller din nye kontorchef Aske Hven-Jensen og fortsætter ”At vi ved, at det output vi laver, den app brugeren kommer til at stå med i hånden, kommer til at gøre hverdagen nemmere for både borgere og erhvervsliv, når de er i kontakt med Skat, det er virkelig en motivationsfaktor.”

Din nye arbejdsplads
Kontoret Appudvikling er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er ca. 25 medarbejdere, der arbejder med in-house it-udvikling med afsæt i Kanban og Scrum principper og med et you build it you run it mindset, så vi også drifter og videreudvikler de løsninger, vi laver.

Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver.

I vores kontor kan vi godt lide at skabe forandringer og udfordre ikke-værdiskabende rammer. Vi bruger tid på at indarbejde vores læring og forbedre vores daglige arbejde og hele tiden blive dygtigere, både hver især, men i den grad også som team. Og så har vi det sjovt mens vi gør det” fortæller Aske.

Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Om stillingen
Som DevOps-udvikler i kontoret har du ansvaret for at understøtte vores portefølje af produkter gennem hele deres livscyklus. Vores tech stack består i dag blandt andet af GitHub, Jenkins, Artifactory, Kubernetes, Rancher, Elastic+Kibana samt App Store og Google Play – og vi eksperimenterer løbende med alternativer.

Vi leverer i dag kontinuerlig værdi til vores stakeholdere og brugere og har på tværs af vores portefølje releases flere gange om ugen – men vi vil gerne blive endnu bedre og arbejder løbende mod en større grad af automatisering og observability for at understøtte vores voksende produktportefølje. Du vil spille en afgørende rolle i at indfri vores ambitioner om kortere time-to-market og øget robusthed.

Du indgår som en integreret del i et af vores tværfaglige teams, der består af fagligheder inden for product ownership, scrum mastery, test og kvalitetssikring, UX/UI samt både backend og app-udviklere. Rammerne giver mulighed for at bidrage med din faglighed og din passion for det gode produkt, som vi alle tager ansvar for.

Primære opgaver:

Understøttelse af flow, feedback loops og continuous experimentation i alt hvad vi gør. Det kan f.eks. være:

  • Videreudvikling af vores CI/CD-pipeline med fokus på en høj grad af automatisering og gennemsigtighed i systemer og praksisser.
  • Forbedre vores evne til at starte nye produkter op gennem fx infrastructure-as-code principper og sikre at fundamentet for built-in-quality og tidlig test er til stede.
  • Etablering af best practice for monitorering og relevante (f.eks. DORA) metrikker i en voksende produktportefølje.
Om dig
Vi forventer at du kommer med en relevant arbejdserfaring inden for backend-udvikling og at du som minimum har flere års relevant arbejdserfaring med DevOps – herunder bl.a. udvikling af build scripts og integrationer til relevante API’er.

Du er kommunikerende og åben omkring dit arbejde og tager ansvar for at teamet er med i processen. Du er god til at forstå teamets behov og på baggrund af disse identificere initiativer og arbejdsopgaver. Du tager ligesom dine kollegaer ansvar for det samlede produkt og byder ind med din ekspertise og gode energi i det tværfaglige arbejde.

Det er en fordel, men ikke et krav, at have specifik erfaring med at understøtte app-udvikling. Vi forventer at du har stiftet bekendtskab med flere af de teknologier – eller tilsvarende – vi bruger i kontoret. Det er en fordel, hvis du har erfaring med linux.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen”. Fristen for at søge jobbet er senest den 05. august 2024. Vi holder samtaler i løbet af august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Aske Hven-Jensen på tlf. 25 31 80 53. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Udviklings- og forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet