BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På skolen på la Cours vej er vi optaget af at skabe bæredygtige børnefællesskaber, hvor læring og trivsel følges ad i et tæt parløb. Vi lægger os i selen for, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået ud fra de forudsætninger, de møder skolen med, og vi giver de voksne ansvaret for at danne trygge relationer til børnene, også når det kan blive svært.
Hvem er du?
Du er dansklærer med lyst og motivation for at undervise på 4. årgang, og det er skønt, hvis du også kan se dig selv undervise i historie og billedkunst på årgangen.
Du brænder for at gøre danskundervisningen relevant og nærværende for eleverne, og din egen glæde for fagets mange facetter smitter af og lander i dine elevers ”skoletasker”.
Du har lyst til også at undervise en gruppe børn fra din årgang, som kan have brug for specialpædagogisk tilrettelagt undervisning i mindre rammer.
Du kan samtidig se ideen i at koble specialpædagogisk viden og værktøjer med almenundervisningen for at øge deltagelsesmulighederne for alle børn på årgangen.
Du ser fordelen i et tæt samarbejde med dit team, og du er en loyal kollega, man kan regne med.
Hvad bliver du en del af?
Du vil blive en del af en årgang, hvor vi sidste skoleår har etableret et specialpædagogisk tilbud (mellemformsgruppe) for en gruppe visiterede børn på årgangen. Det betyder, at vi indretter undervisningen og retter pædagogikken mod, at børn med forskelligartede behov mødes afstemt og med en struktur, der øger deres deltagelsesmuligheder. Når vi planlægger undervisningen, tager vi afsæt i, at ”det der er nødvendigt for nogle børn, er godt for alle børn”. Årgangen har fået tilført ekstra ressourcer, som gør, at vi kan dele årgangen i mindre hold på tværs af klasserne, og at vi altid er flere voksne om at planlægge, afvikle og evaluere undervisningen. Der er sat ekstra tid af til samarbejdet i teamet, og der er ligeledes skemalagt fælles forberedelse en gang om ugen. Fælles planlægning, parallellagt undervisning og fleksibilitet er nøgleord for arbejdet på 4.årgang, og det skal du kunne se det spændende i at blive en del af.
Strukturen på 4. årgang giver ligeledes gode muligheder for at arbejde med co-teaching, som også er et indsatsområde på hele skolen. Her er vi optagede af at udvikle den professionelle praksis for at sikre, at undervisningen er varieret og afstemt børnegruppen.
Hos os vil du endvidere blive en del af et dygtigt danskfagteam med god mulighed for erfaringsudveksling og fælles planlægning samt udvikling af pædagogiske metoder.
Hvem er vi som skole?
Som skole vægter vi fællesskaber meget højt, både dem på voksenplan og dem på børneplan, og vi samles derfor ofte på tværs af årgange fx til temauger, ”fodboldtrøjefredag”, julesamlinger, Rynkebyløb og makkerklassedage m.m.
På instagram kan du få et kig ind i vores spændende hverdag, vores profil hedder: skolenpaalacoursvej, og du er også hjertelig velkommen til at ringe og få en snak og høre mere om stillingen og vores dejlige skole, inden du slet ikke kan lade være med at skrive din ansøgning.
Det er vigtigt for os, at du som ny lærer her på skolen, bliver taget godt imod og føler dig klædt på til dine opgaver, og derfor prioriterer vi, at alle nyansatte får en mentor og tilbydes interne kurser. Er du nyuddannet lærer vil du desuden blive reduceret i uv.tid.
Vi lægger vægt på, at du
- Er en dygtig relationsmedarbejder med styr på din klasseledelse
- Arbejder systematisk men samtidig udviser fleksibilitet og overskud til at tænke i alternativer
- Er idérig og eksperimenterende og kan bidrage aktivt til udviklingen af de fag, du underviser i
- Kan se værdien i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse d. 1. august 2024.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Martin Hodel 28 08 06 95 eller souschef Henriette Gry Lassen 28980696
Ansøgningsfrist mandag d. 5. august kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 7. august.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skolen på la Cours Vej, La Cours Vej 2, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080957