DSA-lærer til nyoprettet modtageklasse på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Har du lyst til at være med til at oprette endnu en modtageklasse på en spændende og udviklingsorienteret folkeskole?
Brænder du for at give eleverne de bedste forudsætninger for at trives og lære?

Så står vi klar til at tage imod dig på Tove Ditlevsens Skole.

Vi søger til kommende skoleår en lærer, der kan varetage undervisningen i vores modtageklasse i indskolingen med DSA som linjefag.

Skolen har i foråret oprettet en modtageklasser for indskolingen og udvider med en modtageklasse for mellemtrinnet. Vi søger en lærer til modtageklassen for indskolingen.

Hvem er vi?
Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn fra forskellige miljøer. 

Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling, og som sætter faglighed og trivsel højt. På Tove Ditlevsens Skole er alle tilknyttet en årgang og tilhørende team med skemalagte teammøder.

Vi planlægger, at teamet omkring modtageklasserne skal blive til ét team, hvor en del af tiden bliver til fælles forberedelse med tid til didaktisk fordybelse og sparring en gang om ugen. Skolen har desuden et veluddannet ressourcestærkt vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter.

Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang, hvilket er grundlaget for alle indsatser på skolen, og vi er anerkendt for vores evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi prioriterer samarbejdet og god kommunikation med elever og forældre højt. 

På Tove Ditlevsens Skole arbejder vi med 'forpligtende elevteams', som tager udgangspunkt i, at alle børn lærer i fællesskab. Fællesskab og tryghed er bærende elementer for læring og læringsmiljøer. Rammen for undervisningen er, at alle elever har et tilhørsforhold til et team, hvor eleverne samarbejder om det faglige og benytter sig af hinandens kompetencer.

En del af skolens værdigrundlag handler om faglig kreativitet, det betyder i praksis, at alle årgange er på udeskole en gang om ugen. Her undervises eleverne i byrummet, i skoven, på museum eller lignende. 

Vi har brug for, at du

  • brænder for dine fag og for at lære fra dig 
  • har en høj faglighed, brænder for sproglig udvikling og kan rammesætte undervisning for op til 14 elever, som er nye i Danmark
  • har erfaring med arbejdet i dansk som andetsprogslærer og et dedikeret nærvær for vores nye borgere
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • med overskud, engagement og stærke relationskompetencer kan bidrage til såvel den enkelte elevs som klassens sociale, sproglige og faglige udvikling
  • arbejder målrettet og tydeligt med klasseledelse, elevernes forudsætninger og din egen lærerrolle
  • kan undervisningsdifferentiere med udgangspunkt i den enkelte elev såvel som i klassen
  • kan se fordelene ved at arbejde med udeskole 
  • vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse 
  • er en god kollega og kan indgå i et stærkt og forpligtende teamsamarbejde omkring opstart af vores modtageklasser
  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialog som redskab 
  • kan handle fagligt og strategisk i tæt samarbejde med andre lærere om inklusion til almenklasser   
Hos os får du

  • en engageret elevgruppe
  • mulighed for at blive en del af et professionelt team, som vil fællesskabet og som tror på, at vi er sammen om opgaven
  • en skole med højt til loftet
  • dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer
Hvis stillingen på Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning. I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.  

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside, hvor du også finder skolens værdigrundlag. Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Unn Kristensen på 4015 9003.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 21. august 2023
Vi holder samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=193413&DepartmentId=19165&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877923

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet