BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre optimal og sikker drift på alle vores forsyningsanlæg? Tiltaler det dig at arbejde i en forsyningsvirksomhed, hvor innovation og bæredygtighed står højt på agendaen og er du en udpræget holdspiller? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som driftsmester i kontrolrummet kommer du til at indgå i et team med 7 andre driftsmestre. Teamet har en helt central opgave, idet et velfungerende kontrolrum er en forudsætning for, at vi kan levere sikker forsyning til vores kunder. Og med sikker forsyning bidrager vi til kundernes livskvalitet.
Leder for Drift og planlægning, Per Krogh, leder gennem tillid og åbenhed: Det er vigtigt for mig at skabe og opretholde et tillidsfuldt arbejdsmiljø samt fremme åben kommunikation og dialog på tværs af alle niveauer.
Dine opgaver
Driftsmester-teamets fælles fokus er at sikre optimal drift samt udføre vedligehold på alle vores forsyningsarter: Vand, fjernvarme, gas, køl og spildevand.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at drifte og overvåge vores forsyningsanlæg fra kontrolrummet og at deltage i vedligehold og optimeringsopgaver på anlæggene, hvor langt størstedelen ligger på Frederiksberg.
Vi er lige nu i gang med at idriftsætte vores nye varmepumpeanlæg. Anlægget skal udnytte overskudsvarme fra vandet, som vi indvinder og behandler på vores nye blødgøringsvandværk. Du og dine kolleger i kontrolrummet får en vigtig rolle med at drifte og optimere disse nye anlæg.
Frederiksberg Forsyning arbejder tæt sammen med Frederiksberg Kommune om at klimatilpasse byen og gøre den robust over for skybrud. Du kommer til at drifte og tilse klimatilpasningsanlæg rundt om i byen.
Du vil periodisk være tilknyttet en rådighedsvagt uden for normal arbejdstid.
Kontrolrumsdrift nu og på længere sigt
Indtil videre er kontrolrummet døgnbemandet og drives af maskinmestre i treholdsskift. Når du ikke er på vagt, deltager du i drifts- og vedligeholdsopgaver og har også mulighed for at indgå i projekter.
Vi er i øjeblikket i gang med et spændende projekt, som skal finde løsninger, der gør det muligt for kontrolrummet, at drifte vores anlæg uden at være døgnbemandet. Projektet er i sin indledende fase, og vi er i færd med at gennemgå og analysere alle de alarmer, vi får fra processerne. På sigt er planen, at du i stedet for treholdsskift skal arbejde i dagtimerne. Kontrolrummet vil stadig være bemandet inden for normal arbejdstid, men der vil frigives tid til mere fokuseret vedligeholdelses- og projektarbejde, fx implementering af asset management og deltagelse i udviklingen af vores ISO-systemer.
Om dig
- Du er maskinmester med stor interesse i teknik.
- Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og er vant til at tage initiativ og ansvar samt arbejde selvstændigt og træffe beslutninger.
- Du er nysgerrig med hensyn til at indhente viden og sætte dig ind i historikken på anlægget.
- Du lytter til erfaring, men kan også bidrage med nye vinkler og ideer til struktur og processer.
- Du arbejder struktureret, formår at bevare overblikket i stressede situationer og kan både arbejde alene og i mindre teams.
- Du er god til at sætte dig ind i IT-systemer.
- Det er en fordel, hvis du har kedelpassercertifikat og kender til SRO-anlæg.
- På grund af den rådighedsvagt, der er knyttet til stillingen, er det en forudsætning, at du har kørekort til personbil kat. B og ikke bor mere end én times kørsel fra Frederiksberg Forsyning.
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med varierende opgaver og stort ansvar
- at du bliver en del af et meget engageret team, der fordeler opgaver og vagter mellem sig
- at du bliver lært grundigt op i jobbet ved sidemandsoplæring
- en organisation med en uformel omgangstone, høj faglighed og godt arbejdsfællesskab
- også en frokostordning, adgang til træningsfaciliteter og en aktiv personaleforening.
Vi har desuden løbende fokus på din faglige og personlige udvikling i forhold til jobbet og opgaverne.
Arbejdsstedet er på Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg – lige ved Fasanvej Metro.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV online senest søndag den 11. august 2024. Du kan få yderligere information om stillingen hos koordinater Michael Beck på tlf. 30 76 65 81.
Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.
Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/jobDu kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097
Frederiksberg Forsyning er et lokalt forsyningsselskab på Frederiksberg. Kernen af vores arbejde er at sikre Frederiksberg stabil og sikker adgang til vand og energi. Vi leverer vand, fjernvarme og -køl, bygas, bortleder regn- og spildevand og producerer vedvarende energi. Kvalitet og sikkerhed er vores nøgleord. Vi prioriterer en bæredygtig forsyning højt – og har fokus på både det miljømæssige, det sociale og det økonomiske aspekt.
Frederiksberg er byens grønne hjerte, og hos Frederiksberg Forsyning arbejder vi målrettet for en grøn, tryg og sund by – nu og i fremtiden. Vi passer på byen og engagerer os i at løse de energi-, forsynings- og klimaudfordringer, Frederiksberg står over for.
Vi vil gerne inspirere borgere, de lokale virksomheder og resten af vores lokalsamfund til grønnere valg og vaner. Vi har et særligt samfundsansvar, fordi vores løsninger spiller en stor rolle i den grønne omstilling. Vores ansvar rækker ud over kommunegrænsen, for den måde, vi bidrager til at løse udfordringerne på, har betydning for tæt bebyggede områder generelt og i sidste ende for resten af verden.
Forsyningen har ca. 150 ansatte og en nettoomsætning på godt 600 millioner kroner årligt.
Frederiksberg Forsyning A/S ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederiksberg Forsyning A/S, Stæhr Johansens Vej, 38, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085843