Dataanalytiker til porteføljestyring i it-organisationen hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte porteføljestyringen i en af Danmarks største it-organisationer? Har du erfaring med databehandling, og er du analytisk stærk? Så er det dig, vi søger!

En meningsfuld arbejdsplads
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) understøtter og driver vi digitaliseringen af den danske skatteforvaltning. Vores arbejde har stor bevågenhed – både politisk og i offentligheden.

Vi arbejder sammen med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen i et partnerskab om drift og videreudvikling af en stor it-portefølje og udvikling af nye it-løsninger i spændvidden fra mindre projekter til en række store programmer i milliardklassen.

UFST løser store og komplekse opgaver, og det er derfor afgørende at sætte retning for organisationen og sikre prioritering og overblik over porteføljen. Det er en af vores kerneopgaver i kontoret Portefølje og Strategi. Vi er ambitiøse i vores opgaveløsning og har en målsætning om at blive de bedste til porteføljestyring af it-projekter.

Drømmejobbet får du i teamet Portefølje
For at kunne løse vores opgaver, arbejder vi løbende og målrettet med at udvikle og vedligeholde vores porteføljestyringsværktøjer, -metoder og -redskaber. Vi er blandt andet ved at indkøbe et porteføljestyringssystem (PPM-system) til at erstatte vores nuværende egenudviklede system.

Vi søger en kollega, som kan hjælpe med at definere både as-is og to-be billedet for vores database, drifte vores porteføljestyringssystem og bistå i en stabil videreudvikling efter implementering i organisationen. Erfaring med porteføljestyringssystemer er ikke et krav, men interesse i at lære det at kende er en nødvendighed. Du vil sammen med kollegaer i teamet Portefølje være ansvarlig for, at porteføljestyringssystemet bliver konfigureret, implementeret, driftet og løbende vedligeholdt.

Du kan se frem til:

  • et spændende og varierende arbejde
  • et arbejde med fokus på udvikling af nye metoder og løsninger
  • stor indflydelse på egne opgaver og ansvar efter kompetenceniveau
  • dygtige og ambitiøse kollegaer med gå-på-mod, der sparrer og hjælper hinanden
  • at blive del af et kontor, hvor vi løfter i flok, har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det skal være spændende at være på arbejde
Det er helt afgørende, at du er nysgerrig og motiveres af at finde den gode løsning. Du vil opleve mange spændende udfordringer fra start, tæt kontakt til mange kollegaer i vores styrelse, at levere produkter i en høj kadence og et stærkt fokus på at sikre gode processer.

Vi sørger for et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Du får varierende og udfordrende opgaver samtidig med, at der i styrelsen og Skatteministeriet er gode muligheder for kompetenceudvikling.

Du er dygtig til data med fokus på både udvikling og drift
Vi lægger vægt på, at du har et højt fagligt niveau og evnen til at opnå gode resultater, dokumenteret gennem tidligere beskæftigelse og relevant uddannelse.

Du har tidligere arbejdet med databehandling og visualisering og har erfaring med drift og videreudvikling af databaser eller dataarkitektur. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra relevant arbejde i det offentlige eller i en større virksomhed. Du har interesse for og mod på at lære om porteføljestyring af it-projekter og har et ønske om at bygge videre på din viden om it og it-udvikling.

Mere konkret skal du kunne genkende dig selv i nedenstående:

  • er hjemmevant i Excel og PowerBI
  • har kendskab til PowerQuery og evt. DAX
  • er udadvendt og har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem flere fagligheder
  • kan drive en proces og tænke flere skridt frem
  • er analytisk velfunderet
  • kan omsætte din viden i et klart sprog, der er forståeligt for andre faggrupper
Som person tager du ansvar for opgaveløsningen og stiller spørgsmål undervejs, og du kan lide at levere resultater og lykkes i fællesskab med andre.

Hvis ovenstående beskrivelse lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 12. november 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Maria Prip Mørch på 72 37 62 21 eller kontorchef Sidse Hansen Ünal på 72 37 94 52.

Samtaler forventes afholdt i uge 46 og 47.

Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet, og der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil være mulighed for individuel forhandling og indplacering som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent alt efter kvalifikationer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139225

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet