Data Scientists/udviklere til avanceret modellering af ejendomsvurderinger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du spille en central rolle i implementeringen og videreudviklingen af verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem? Interesserer du dig for arbejdet med statistiske analyser og store mængder data, og kan du sjældent stoppe før hele puslespillet er lagt? Så kan du være den udvikler, vi søger.

Danmark er på vej til at få verdens mest model- og datadrevne ejendomsvurderingssystem, så danskerne kan få mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger. Danmark har ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. ½ mio. erhvervsejendomme. Langt hovedparten af disse ejendomme vil fremover skulle have en modelbaseret ejendomsvurdering uden yderligere sagsbehandling. Derfor søger vi en eller flere udviklere, der kan være med til at sikre kvaliteten af de kvantitative vurderingsmodeller, som er helt afgørende for fremtidens ejendomsvurderinger.

Vurderingsmæssig sammenhæng mellem modeller og processer
Som udvikler i kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse bidrager du til, at første generation af vurderingsmodellerne udvikles færdig og sikrer videreudvikling af de kommende generationer af modellerne. Det kræver bl.a., at erfaringerne fra implementeringen af første generation bliver indarbejdet i de kommende generationer. Du får derfor en central rolle i løsningen af tværfaglige opgaver, hvor du sikrer, at der er sammenhæng mellem datagrundlag, vurderingsmodellerne og de manuelle processer, der er grundlaget for vurdering af ejendomme i fremtiden.

Du bidrager til implementering af videreudvikling af vurderingsmodellerne med statistiske og økonomiske analyser og deltager i test af modellerne. Derudover får du sammen med kolleger ansvaret for statistiske analyser og kvalitetssikring af de løbende vurderinger, herunder godkendelse af vurderingsmodeller og forslag til forbedringer.

I det daglige arbejde får du et tæt udviklingssamarbejde med kolleger fra vurderingsområdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt den øvrige Vurderingsstyrelse.

Struktureret, en skarp kommunikator og nysgerrig på den gode løsning
Du har som minimum en kandidatgrad med solid samfundsøkonomisk, statistisk eller naturvidenskabelig baggrund. Du kan være nyuddannet eller med et par års erfaring – det vigtigste er, at du er analytisk stærk, har en god forståelse for data og erfaring med kvantitative og statistiske analyser. Det er en fordel, hvis du gennem dit studie eller beskæftigelse har arbejdet med data science, men det er ikke et krav. Ligeledes programmering, modeludvikling og dataanalyse i R, eller tilsvarende software. Generel viden om ejendomsvurderingsområdet, vil også være en fordel, men ikke et krav.

For at få succes i jobbet er du herudover:

  • god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder
  • løsningsorienteret med fokus på at sikre fremdrift og skabe resultater
  • nysgerrig og idérig
  • struktureret på et metodisk højt niveau med fokus på at levere resultater af høj kvalitet
  • en skarp kommunikator i både skrift og tale.
Få ansvar og medbestemmelse
Du bliver en del af kontoret Modeludvikling og Økonomisk analyse, hvor vi på nuværende tidspunkt er 10 medarbejdere, der har samfundsøkonomisk eller naturvidenskabelig baggrund.

”Det er ikke gået ubemærket hen, at vi i Vurderingsstyrelsen har travlt med de nye ejendomsvurderinger. Derfor er det også vigtigt for mig, at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Jeg giver ansvar, plads og medbestemmelse” fortæller kontorchefen Søren Hauskov Pilgaard og fortsætter ”Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor vi lægger vægt på et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med, at vi får nye idéer, tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os.”

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 11. februar 2024. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef for Søren Pilgaard på tlf. 2856 8281.

Der kan indgå personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Afhængig af dine kvalifikationer kan du blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent. Ansættelse vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lindevangs Allé 8-12, 2000 Frederiksberg.

Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederiksberg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle, Lindevangs Alle, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976605

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet