BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du skal være motiveret af at løse problemer, og have et godt overblik og et bredt smil. Du har gode kommunikative egenskaber, som bidrager til at både du og brugeren har en gensidig forståelse af problemer. For at kunne gøre dette bedst muligt, er det en prioritet for dig, at lære hvordan CBS fungerer som organisation. Denne grundforståelse giver os muligheden for at yde proaktiv support, som for os betyder, at vi følger problemet helt til dørs. Med andre ord giver vi ikke vores brugere lappeløsninger, men holdbare og effektive løsninger, der forhindrer at problemet genopstår igen og igen. Derfor er det også vigtigt for os, at du er med på at dele viden på tværs med alle kollegaer i it-afdelingen, og aktivt være med til at skrive dokumentation ind i vores knowledge database.
Så hvis du er interesseret i udvikle din evne til problemløsning og vidensformidling, er det dig vi leder efter!
Ansvarsområderne i jobbet er:
- Udarbejde dokumentation, guides og vidensdeling – både målrettet kolleger og slutbrugere
- Almindelige tekniske fejlsøgningsopgaver indenfor AV i vores undervisningslokaler og mødelokaler
- Yde support i vores skranker, telefonisk eller via vores helpdesk system
- Deltage aktivt i at sikre vi leverer god service overfor vores brugere
- Troubleshooting af sager blandt andet indenfor AD, O365, VDI, Microsoft Office, Windows, MacOS, Print, Filshares, DNS, telefoni og netværk
- Installation og re-installation af klienter til medarbejdere på CBS
- Formidling og støtte til online undervisning og møder
Og mere specifikt om dig kan du svare ja til følgende:
- Du har en uddannelse eller erfaring som IT-supporter, datamatiker eller tilsvarende
- Du har erfaring med ITIL
- Du har let ved at sætte dig ind i nyt udstyr og nye systemer
- Du taler engelsk og dansk
- Du har gerne kendskab til at arbejde på et universitet eller højere læreanstalt
- Du er mødestabil
- Du tager ansvar for den gode oplevelse
- Du er imødekommende og service-minded
- Du er samarbejdende og fleksibel
- Du vil gerne ud på campus og møde kollegaer og brugere
- Du arbejder struktureret og har ordenssans
Hvem er vi?
I vores team i it-supporten værdsætter vi at løse problemer og ser udfordringer som en del af vores hverdag. Vi er en stor flok på 20 faste medarbejdere og ca. 25 studentermedhjælpere. Vi er mange, og det er vigtigt for os at brugerne ser os som én samlet support, uanset om de taler med Allan, Julie eller Ali. Du kommer til at sidde i et åbent kontorlandskab, da det for os er vigtigt med god sparring og muligheden for effektivt at kunne tale med hinanden. På denne måde får vi belyst forskellige sider af sagen før vi når til en løsning. Det giver os en god alsidig hverdag.
Hos IT-supporten er god service og samarbejde i højsædet, og vi bidrager alle i fællesskab til at sikre, at vi er mere end et telefonnummer og en serviceportal. Vi er fordelt på to lokationer på Frederiksberg, men har aktiviteter i alle CBS’ bygninger, der ligger spredt ud over Frederiksberg.
Foruden IT-supporten består IT-afdelingen af enhederne Systemintegration, Drift, Arkitektur og Projekt med i alt 100 medarbejdere. Vi vægter samarbejdet på tværs meget højt, og ser det som vores fornemste opgave, sammen, at levere de rette IT-services til CBS.
IT-afdelingen har særligt fokus på at konsolidere, standardisere og optimere IT-services, arbejdsmetoder og processer.
Vi tilbyder:
- Fokus på at give dig en god start og oplæring samt løbende sparring, så du er bedst muligt rustet til at løse dine opgaver
- En varieret hverdag, hvor du skal tænke kreativt og løsningsorienteret
- Muligheden for at fordybe dig i svære opgaver, der forbedrer dine IT-evner
- Et alsidigt miljø, der aldrig står stille, og som udvikler din evne til at tænke ”på tværs”
- En uformel omgangsform
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til IT-support chef Jeppe Udklit Svendsen på js.it@cbs.dk eller +45 4185 2228.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 26. september 2023. Samtaler afholdes løbende.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 26-09-2023
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederiksberg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1309&ProjectId=146939&DepartmentId=18963&MediaId=4627
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907918